Så er vi i gang med Tour de France. Og med begyndelsen af Touren siger man også goddag til nogle frygteligt hektiske dage på landevejene.

Det er sådan set underordnet, hvordan arrangørerne vælger at lægge ruterne – der vil altid være masser af nervøsitet og stress i feltet. Årsagen er også klar nok: Tour de France er det uden sammenligning største cykelløb i verden, og det er tydeligt, hvor meget det kan betyde for ryttere at få succes. Det samme gælder holdene, der skal vise sig frem for sponsorer eller finde nogle helt nye. Belkin er på jagt efter en ny hovedsponsor, Giant-Shimano har også problemer med at få økonomien til at hænge sammen, og der er også andre hold, der kunne trænge til en saltvandsindsprøjtning. Her vil en god Tour være redningen, fordi opmærksomheden er så massiv.


Log ind på BT PLUS eller køb dagens avis, hvis du vil læse hele klummen...




Så er vi i gang med Tour de France. Og med begyndelsen af Touren siger man også goddag til nogle frygteligt hektiske dage på landevejene.

Det er sådan set underordnet, hvordan arrangørerne vælger at lægge ruterne – der vil altid være masser af nervøsitet og stress i feltet. Årsagen er også klar nok: Tour de France er det uden sammenligning største cykelløb i verden, og det er tydeligt, hvor meget det kan betyde for ryttere at få succes. Det samme gælder holdene, der skal vise sig frem for sponsorer eller finde nogle helt nye. Belkin er på jagt efter en ny hovedsponsor, Giant-Shimano har også problemer med at få økonomien til at hænge sammen, og der er også andre hold, der kunne trænge til en saltvandsindsprøjtning. Her vil en god Tour være redningen, fordi opmærksomheden er så massiv.

Så selv om man kørte de første etaper på en firesporet motorvej, ville der stadig være styrt. Og det er ikke, fordi folk ikke kan finde ud af at køre på cykel. Det er trods alt verdens bedste ryttere, der er med. Nej, det skyldes udelukkende, at alle vil sidde med fremme. Udover det er der også vildt mange tilskuere til Touren – det kan være svært at finde et sted, hvor man kan tisse uden at ramme nogen på skoene – og det er med til at gøre vejene lidt smallere. Det er jo fedt at være der foran så vanvittigt mange tilskuere, men det kan også være farligt. Jeg kan tit være bange for spædbørnene, for når vi kommer hamrende forbi, står forældrene i vejkanten og træder godt nok et skridt tilbage, men det er ikke altid, de får barnevognen med. Det samme gælder med solstole, som folk heller ikke får hevet med tilbage. Husk det, hvis du skal se cykelløb.

Så de lidt smallere veje og mere stress i feltet er forklaringen. For i begyndelsen af løbet er der mange dagsordner. Der vil sidde flere sprintertog fremme: Francaise des Jeux, Lotto-Belisol, Quick-Step, Giant-Shimano og Cannondale. Men der vil også være Team Sky, Tinkoff-Saxo, Astana og Movistar med alle klassementsfolkene. Og det er der bare ikke plads til – og så sker der styrt. Alt det her bliver forstærket i England. For vejene i York er virkelig smalle, og der vil være et hav af mennesker. Smider man så en etape med hidsige stigninger ind som den, der venter i dag, bliver det for alvor nervøst. Den etape er ganske enkelt skræddersyet til at skabe ravage, og jeg er overbevist om, at når vi er igennem den, så vil der være nogle af top 10-rytterne, der ikke er med længere på grund af styrt eller punkteringer, fordi servicebilerne ligger så langt tilbage, at man sætter kostbare minutter til.

Netop for at undgå at defekter får så stor betydning, vil man også se, at vores hold har folk stående rundt på ruten med ekstra hjul, så hvis Alberto Contador får en defekt, så kan han køre op til toppen på en stigning og få et nyt hjul frem for at skulle vente på, at bilerne kommer frem. Der er også en aftale om, at Sergio Paulinho skal give sin cykel til Alberto, hvis der sker noget – de to bruger nemlig samme størrelse. De aftaler er allerede på plads.

Det kan også være stressende at høre på alle sportsdirektørerne, der jo giver beskeder til rytterne over radioen. Sportsdirektørerne ved også, hvor afgørende succes er. Det kan koste en fyreseddel, hvis det går skidt. Så deres nervøsitet kan forplante sig. Sportsdirektørerne ser jo tv-billederne, og de vil reagere, hvis et andet hold går frem, fordi man kan være bange for at blive fanget i sidevind. Det er stress ud af ingenting, for det er godt nok sjældent, man bliver fanget i sidevind, men det er sindssygt mange gange, de andre hold går med frem, bare fordi et andet hold gør – og uden at have en bagtanke med det. Det er også med til at forklare, hvorfor man ofte ser en helt bred front i feltet under Tour de France. Normalt betyder det, at farten ikke er så høj, men tro mig, forklaringen er, at alle kører fuld gas for at være med helt fremme. Det er derfor, udbrud ikke har overlevelsesmuligheder i begyndelsen.

En vinder i dag – jeg vil smide alt på Peter Sagan. Nok er der hidsige stigninger, der sætter de normale sprintere af, men det er ikke så hårdt, at feltet eksploderer. Det er for tidligt for de store at spille ud, så de vil bare følge med. Det bliver en spændende etape foran skærmene, men for rytterne bliver det en forfærdelig dag!