Læs hele Obamas tale her

Obamas tale blev modtaget med glædestårer i øjnene ved de mange fremmødte.

Medborgere:

Jeg står her i dag ydmyg over for opgaven foran os, taknemlig for den tillid, I har skænket mig og bevidst om de ofre, som vores forfædre har båret. Jeg takker præsident Bush for hans tjeneste til vores land og for den storsindethed og det samarbejde, han har vist gennem denne overgangsperiode.

44 amerikanerne har nu svoret præsidenteden. Ordene er blevet sagt gennem tider med stigende velstand og fredfyldte vande. Men fra tid til anden bliver eden aflagt i tider med skyansamlinger og rasende storme. På de tidspunkter har USA holdt ud. Ikke kun på grund af evnerne og visionerne hos folk i høje embeder, men fordi vi - folket - er forblevet tro mod vores forfædres idealer og tro mod vores grundlæggende dokumenter. Sådan har det været, og sådan skal det blive med denne generation af amerikanere.

At vi befinder os midt i en krise står nu helt klart. Vores land er i krig mod et vidtrækkende netværk af vold og had. Vores økonomi er slemt svækket. Det er en konsekvens af grådighed og uansvarlighed hos nogle, men også vores manglende fælles evne til at træffe barske valg og forberede nationen på en ny tidsalder.

Nogle har mistet deres hjem, job er forsvundet og forretninger og firmaer har måttet smække døren i. Vores sundhedssystem er for dyrt, vores skoler er utilstrækkelige for mange, og hver dag bringer nye beviser på, at den måde, vi bruger energi på, styrker vores fjender og truer vores planet.

Dette er tegn på krise, som kan måles i data og statistikker. Mindre målbart, men ikke mindre markant, er den forsvindende tillid i hele vores land. En nagende frygt for, at Amerikas forfald er uundgåeligt, og at de kommende generationer må sænke ambitionerne.

I dag siger jeg til jer, at de udfordringer, vi står over for, er virkelige. De er alvorlige, og de er talrige. De vil ikke blive nemme at imødegå, og det vil ikke ske inden for en kort tidsramme. Men I skal vide dette, Amerika: De vil blive imødegået. I dag er vi samlet, fordi vi har valgt håb over frygt, sammenhold om målet frem for konflikt og uoverensstemmelse.

I dag er vi kommet for at proklamere en ende på småligt brokkeri og falske løfter samt gensididge beskyldninger og udslidte dogmer, som alt for længe har kvalt dette lands politik.

Vi er fortsat en ung nation, men med de hellige skrifters ord, så er tiden inde til at henlægge barnligheder. Det er tid til at genbekræfte den ånd af udholdenhed, vi besidder. Til at vælge den bedre historie og til at viderebringe den værdifulde gave og den noble idé, som er blevet viderebragt fra generation til generation: Det gudgivne løfte om, at alle er lige, alle er frie, og alle fortjener chancen for at forfølge hele deres andel af lykken.

Når vi skal genbekræfte vores nations storhed, forstår vi, at storhed aldrig kan tages for givet. Den skal man gøre sig fortjent til. Vores rejse har aldrig bestået i at tage genveje eller at tage til takke. Det har ikke været en rejse for de modlæse - for dem, der foretrækker afslapning frem for arbejde eller kun søger de riges bekvemmeligheder eller berømmelse. Det har i højere grad været de risikovillige, de handlekraftige og dem, som lavede ting - nogle blev hyldet, men i de fleste tilfælde lidet kendte for deres arbejde - der har båret os op ad den lange og ujævne sti mod velstand og frihed.

For vores skyld pakkede de deres få jordiske ejendele og krydsede oceaner på jagt efter et nyt liv. For vores skyld sled de på dulgte fabrikker og bosatte sig i Vesten, udholdte piskens smæld og pløjede den hårde jord.

For vores skyld kæmpede og døde de på steder såsom Concord og Gettysburg, i Normandiet og Khe Sahn. Igen og igen sled og ofrede disse mænd og kvinder sig og arbejdede, indtil deres hænder var ru, så vi kunne leve et bedre liv. De så Amerika som noget større end summen af vores individuelle ambitioner, større end alle forskelligheder, som man har fra sin fødsel, ud fra sin velstand og sit tilhørsforhold.

Det er den rejse, vi fortsætter i dag. Vi er fortsat det mest velstående og magtfulde land i verden. Vores arbejdere er ikke mindre produktive, end da denne krise begyndte. Vores hjerner er ikke mindre innovative, der er ikke mindre brug for vores varer og serviceydelser, end der var sidste uge eller sidste måned eller sidste år. Vores formåen er ikke forringet. Men tiden med at trænge frygtsomme sammen, med at beskytte snævre interesser og udsætte ubehagelige beslutninger - den tid er bestemt forbi. Fra og med i dag må vi stable os på benene, børste støvet af og atter begynde at arbejde på at genskabe Amerika.

For uanset hvor vi skuer hen, er der opgaver at løse. Økonomiens tilstand kalder på handling, modigt og hurtigt, og vi vil gøre noget - ikke kun for at skabe nye arbejdspladser, men for at lægge et nyt grundlag for vækst. Vi vil anlægge veje og bygge broer, elledninger og computernet, som understøtter vores handel og binder os sammen. Vi vil genindsætte videnskab på dens rette plads og udnytte teknologiens vidundere til at øge kvaliteten i sundhedsomsorgen og mindske udgifterne til det. Vi vil udnytte solen og vindene og jorden til at drive vores biler og vores fabrikker. Og vi vil forvandle vores skoler og universiteter, så de kan opfylde kravene i en ny tidsalder. Alt dette kan vi udrette. Alt dette vil vi udrette.

Der er dog dem, der tvivler på rækkevidden af vores ambitioner - som antyder, at vores system ikke kan overkomme alt for store planer. De har en kort erindring. For de har glemt, hvad dette land allerede har udrettet, hvad frie mænd og kvinder kan opnå, når forestillingsevnen kombineres med et fælles mål, nødvendighed med mod.

Hvad kynikerne ikke fatter er, at grunden under dem er en anden - at de trætte politiske argumenter, som har udmattet os så længe, ikke længere gælder. Det spørgsmål, vi stiller i dag, er ikke, om vores regering er for stor eller for lille, men om den fungerer - om den hjælper familier til at finde job til en anstændig løn, omsorg, de har råd til, en alderdom, som er værdig. Hvor svaret er ja, er det vores hensigt at gøre noget. Hvor svaret er nej, vil programmerne blive afbrudt. Og de af os, som varetager offentlighedens dollar, vil blive drage til ansvar - at bruge fornuftigt, at omgøre dårlige vaner, og at optræde i dagslys - for kun i så fald kan vi genskabe den vitale tillid mellem et folk og dets regering.

Spørgsmålet er heller ikke, om markedet er for det gode eller dårlige. Markedets evne til at skabe rigdom og udvide friheden er uden sidestykke. Men denne krise minder os om, at uden et vågent øje kan markedet hvirvle ud af kontrol - og at en nation ikke kan få fremgang ret lang tid, hvis den kun favoriserer de velstående. Vores økonomis succes har altid ikke kun været afhængig af størrelsen af vores bruttonationalprodukt, men af, hvor mange der opnår velstand. Af vores evne til at give alle, som ønsker det, en mulighed - ikke på grund af velgørenhed, men fordi det er den sikreste vej til vort fælles bedste.

Vi afviser, at vores fælles forsvar er et valg mellem vores sikkerhed og vores idealer. Vort lands grundlæggere stod over for farer, som vi næppe kan forestille os. De udformede fundamentet for lov og orden og menneskerettigheder. Et grundlag, der blev udviklet gennem generationers blod.

Disse idealer leder stadig omverdenen, og vi vil ikke opgive dem på grund af hensyn til bekvemmelighed.

Til alle andre og til regeringer, som følger med i dag, fra hovedstæder til den lille landsby, hvor min far blev født, skal lyde dette: I skal vide, at Amerika er en ven af hver eneste nation og hver eneste mand, kvinde og barn, der ønsker en fremtid i fred og værdighed. Og at vi er parat til atter at gå i spidsen.

Husk på, at tidligere generationer bekæmpede fascisme og kommunisme. Ikke kun med raketter og kampvogne, men med stærke alliancer og med holdbar overbevisning. De forstod, at vores magt ikke alene kan beskytte os, eller at den giver os ret til at gøre, som det passer os.

Derimod vidste de, at vores magt vokser gennem kloge beslutninger, vores sikkerhed udspringer af, at vores sag er retfærdig, vort gode eksempel, vores opblødende kvaliteter i form af ydmyghed og tilbageholdenhed.

Det er os, der skal bringe denne arv videre. Ledet af disse principper kan vi møde nye udfordringer, der kræver endnu større anstrengelser - og endnu mere samarbejde og forståelse mellem nationer.

Vi vil med ansvarlighed begynde at overlade Irak til dets folk og skabe en fortjent fred i Afghanistan. Med gamle venner og tidligere fjender vil vi utrætteligt arbejde for at mindske den atomare trussel og rulle udsigten til en varmere klode tilbage. Vil vil ikke undskylde vores levevis. Ej heller vil vi vakle i vort forsvar af vort liv. Og til dem, der søger at drage fordel af vor levevis gennem terror og nedslagtning af uskyldige, siger vi, at vor viljestyrke er stærkere og kan ikke knækkes. I kan ikke udmatte os, og vi vil besejre jer.

Vi ved, at vores arv er et kludetæppe, og at det er en styrke, ikke en svaghed. Vi er en nation af kristne og muslimer, jøder og hinduer - og ikketroende. Vi er skabt af alle sprog og kulturer, der er kommet hertil fra hvert eneste hjørne af kloden. Og fordi vi har oplevet den bitre smag af borgerkrig og raceadskillelse - og er kommet ud af dette mørke kapital endnu stærkere og mere forenet, ved vi, at det gamle had en dag vil være forbi, at skel mellem grupper snart vil blive udvisket. I takt med, at verden bliver mindre, vil vor fælles menneskelighed vise sig, og at Amerika må spille en rolle i at skabe en ny æra med fred.

Til den muslimske verden vil vi søge en ny vej frem baseret på fælles interesser og gensidig respekt. Til de ledere verden over, som søger konflikt eller giver Vesten skylden for deres landes problemer, siger vi, at jeres befolkninger vil dømme jer på, hvad I kan opbygge, ikke på hvad I kan ødelægge.

Til dem, der holder sig ved magten gennem korruption, bedrageri og ved at lukke munden på kritikere, siger vi, at I er på den forkerte side af historien. Men vi vil række en hånd ud til jer, hvis I er villig til at åbne jeres næve.

Til alle jer, der lever i fattige lande, lover vi at arbejde sammen med jer og at hjælpe til med at få jeres landbrug til at blomstre og lade rent vand flyde. Vi vil give jeres krop næring og føde jeres sulte tanker.

Til de nationer magen til vores, og som nyder relativ velstand, siger vi, at vi kan ikke længere være ligeglade med dem, der lider uden for vore døre. Ej heller kan vi forbruge af verdens ressourcer uden at tage hensyn til konsekvenserne. For verden har ændret sig, og vi må forandre os med den.

Mens vi ser på den vej, som åbner sig foran, må vi med ydmyghed huske de tapre amerikanere, som i dette øjeblik patruljerer fjerntliggende ørkener og øde bjerge. De har noget at sige os i dag præcist som de faldne helte, som ligger på Arlington. Vi hædrer dem. Ikke kun fordi de vogter over vores frihed, men fordi de legemliggør vores vilje til at hjælpe. En vilje til at finde mening i noget større end dem selv. Og netop i dette øjeblik - et øjeblik, som vil forme en generation - er det præcis denne vilje, som bør tage bo i os alle.

For uanset hvad en regering kan gøre og må gøre, er det i sidste ende det amerikanske folks tro og beslutsomhed, denne nation hviler på.

Det er gæstfriheden over for en fremmed og ansattes uselvviskhed og villighed til at gå ned i tid, for at andre ikke skal fyres, der skal bringes os gennem denne mørke periode. Det brandmændenes mod til at gå gennem røgfyldte gange, men også forældres villighed til at opfostre deres børn, som i sidste ende afgør vores skæbne. Vores udfordringer er måske nye. Midlerne til at løse problemerne er måske nye. Men de værdier, som vor succes afhænger af, er ikke nye. Hårdt arbejde, ærlighed, mod, fair play, tollerance, loyalitet og patriotisme. Dette er sandt. Det har været den stille styrke af fremskridt gennem vor historie. Det, der kræves af os nu, er en ny æra af ansvarlighed.

Hver eneste amerikaner skal anerkende, at vi har pligt over for os selv, vores nation og for omverdenen. Pligter, som vi ikke modvilligt udfører, men som vi accepterer med glæde i sikker forvisning om, at der intet er så tilfredsstillende, så bestemmende for vores karakter, som at give alt, vi har i os, for at løse en vanskelig opgave.

Det er prisen for og løftet ved et statsborgerskab.

Det er kilden til vores tillid - en viden om, at Gud beder os om at forme en usikker skæbne.

Det er meningen med vores frihed og vor trosbekendelse - og grundlaget for, at mænd, kvinder og børn af enhver race og enhver tro er sammen om at fejre i denne storslåede park. Det er også årsagen til, at en mand, hvis far for mindre end 60 år siden måske ikke ville blive betjent på en lokal restaurant, i dag står over for jer og tages i ed som præsident.

Så lad os på denne dag huske, hvor langt vi har rejst sammen. Lad os huske på den dag, hvor Amerika blev født. Det var i den koldeste måned, hvor en lille gruppe patrioter var samlet om udbrændte lejrbål ved bredden af tilfrosne floder. Hovedstaden var ladt tilbage. Fjenden rykkede frem. Sneen var plettet af blod. I det øjeblik, hvor der var mest tvivl om udfaldet af vores revolution, beordrede vores nations far, at disse ord blev læst op for folket:

- Sig til den fremtidige verden, at i den dybeste vinter, hvor kun håb og dyd kan overleve, at byen og landet, oprørt over en fælles fare, kom frem og mød den. Amerika. Lad os huske disse vise ord i lyset af vore fælles lidelser. Med håb og dyd lad os med mod imødegå hårde udfordringer og i fællesskab holde ud i stormen. Lad det blive fortalt til vore børnebørn, at da vi blev testet, lod vi ikke rejsen slutte. At vi ikke vendte om eller snublede. Med sigte på horisonten og Guds gunst med os var vi i stand til at videreføre frihedens store gave og sikkert bringe den videre til fremtidige generationer.