De to skoleelever Phillip Byrd og Connor Pruet på henholdsvis 14 og 13 år er lige nu tilbageholdt i et ungdomsfængsel, da de er blevet beskyldt for at planlægge et masseskyderi i Florida.

Det skriver Daily Mail.

Masseskyderiet skulle angiveligt have ligheder med massakren i Columbine i 1999.

Det var da skoleadministrationen fandt et kort lavet af de to drenge, hvor skolens sikkerhedskameraer var markerede, at de slog alarm.

Efter at have advaret politiet om det, opdagede detektiverne, at drengene havde studeret massakren i Columbine grundigt samt forsøgt at lære at bygge en rørbombe.

Drengene havde derudover også undersøgt, hvordan man købte våben på det sorte marked.

Alt det sammenkoblet gjorde, at politiet ransagede drengenes hjem. Her fandt politiet kanoner, ammunition og flere knive.

Torsdag i sidste uge blev drengene så tilbageholdt og tjekket mentalt. Lørdag blev de varetægtsfængslet.

Sådan så det ud, da politiet ransagede en af drengenes hjem. Her fandt de blandt andet kanoner og knive.
Sådan så det ud, da politiet ransagede en af drengenes hjem. Her fandt de blandt andet kanoner og knive. Foto: Lee County Sheriff's Office/Facebook
Vis mere

De bliver anklaget for sammensværgelse til at begå et masseskyderi.

Begge drenge blev beordret til ikke at have kontakt med skolens elever og personale. De må derudover ikke opholde sig på skolens område.

Indtil den 27 september, hvor de skal for domstolen, skal de opholde sig i ungdomsfængslet, som de blev varetægtsfængslet i lørdag.

Den ene af drengenes mødre – Carrie Tuller (mor til Phillip Byrd) – var oprevet over tingenes tilstand, da hun søndag forsvarede sin søn i retten.

Billedet viser mindestedet for ofrene af massakren i Colorado i 1999. 12 elever og en lærer blev dræbt. Mændene bag skyderiet begik efterfølgende selvmord.
Billedet viser mindestedet for ofrene af massakren i Colorado i 1999. 12 elever og en lærer blev dræbt. Mændene bag skyderiet begik efterfølgende selvmord. Foto: JEFF MITCHELL
Vis mere

»Han er bare en lille dreng. Han syntes ikke, det var alvorligt,« sagde hun.

Den førstnævnte Columbine massakre i 1999 var en skoleskydning og forsøg på bombning, der skete den 20. april.

De to skytter var 18 årige Eric Harris og 17 årige Dylan Klebold. De dræbte 12 elever og en lærer, hvorefter de begge begik selvmord.

Det var det dødeligste masseskyderi på et amerikansk gymnasium indtil 2018, da 17 mennesker blev dræbt i et skyderi på Marjory Stoneman Douglas High School i Parkland, Florida – som ligger cirka 180 kilometer væk fra Lehigh Acres, hvor de to varetægtsfængslet drenge er fra.