Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det er syv måneder siden, at Joseph Johnson pludselig forsvandt.

Nu er der dukket et spor op – cirka 4.440 kilometer fra det sted, hvor den 44-årige amerikanske mand sidst blev set.

Og mysteriet er ikke blevet mindre af den grund. Ifølge ABC News er Joseph Johnson båd i sidste uge skyllet i land på øen Sao Jorge, der er en del af portugisiske Azorerne.

Det har det lokale politi i Carolina Beach netop offentliggjort.

Det var herfra, at Joseph Johnson 22. november sidste år forlod Federal Point Yacht Club og sejlede ud på havet i sin båd, hvilket siden er blevet bekræftet via videoovervågningsbilleder.

Senere samme dag kom sidste livstegn fra hans mobiltelefon, kl. 17.17.

Først fem dage senere blev amerikaneren meldt savnet af en ven, da han ikke mødte op til en fiskeaftale.

Siden blev der gennemført en eftersøgning over tusindvis af kvadratkilometer uden resultat.

Ifølge politiet i Carolina Beach bærer den båd, der nu er blevet fundet på Azorerne tydelige præg af at have været kæntret for længe siden.

Trods de dyste indikationer på, hvad der kan være sket, har Joseph Johnsons familie ikke opgivet håbet om at finde ham i live.

»Det er ikke bare håb. Vi ved, at han er i live, og vi beder for en mirakuløs redning,« siger moren Mary Kay Anderson.

Andre læser også