Elon Musk er en mand med mange projekter.

Og en af dem er firmaet Neuralink. 

De indopereret i sidste måned deres første chip i hjernen på en person, og det er – ifølge rigmanden selv – gået godt.

»Der er gode fremskridt. Patienten ser ud til at være kommet sig helt, og der er ingen bivirkninger, som vi kender til,« fortæller han på X.

Det skriver Sky News.

Personen, der har fået indopereret chippen, har også fået sig en ret usædvanlig evne.

»Patienten er i stand til at flytte en mus rundt på skærmen med sine tanker,« fortæller Musk.

Der er dog meget større forhåbninger for chippens egenskaber end blot dette.

Elon Musk har sagt, at han håber chippen vil give brugere med handicap som Stephen Hawking mulighed for at »kommunikere hurtigere end en auktionarius«.

Også behandling af fedme, autisme, depression og skizofreni skal chippen på sigt kunne tilbyde.

Neuralink fik godkendelsen til at afprøve chippen på mennesker i september 2023, og i sidste måned blev operationen så gennemført af en robot.

Virksomheden er dog også blevet kritiseret for at ikke leve op til sikkerhedsregler, og i januar fik de en bøde for at have overtrådt det amerikanske transportministeriums regler for transport af farlige materialer.

Sidste år vidste journaler fra dyrlæger også, at der hos nogle af de aber, der fik indopereret chippen, var lammelser, kramper og hævelse af hjernen.

Elon Musk forklarede dog på Twitter, at ingen abe var død efter at have fået implantatet, og at virksomheden derudover kun brugte allerede døende aber til projektet.