Tirsdag kommer MobilePay med en stor opdatering.

Den populære mulighed WeShare vender blandt andet tilbage.

Men op til opdateringen er MobilePay ude med en advarsel.

Det skriver Finans

Man skal nemlig passe på, at man ikke bliver snydt, når den nye app tages i brug.

Den aktiveres ved en simpel opdatering. 

Det sker hverken via en sms eller mail.

Til Finans siger Peter Kjærgaard, der pressechef ved MobilePay:

»Vi faciliterer årligt omkring 600 millioner transaktioner. Vores navn bliver desværre misbrugt dagligt til at svindle helt almindelige brugere.«

Han advarer mod, at svindlerne vil forsøge at bruge opdateringen til at få folk til at sende personlige oplysninger til dem.

Han understreger, at MobilePay aldrig vil sende en besked ud til alle med et link i nogen form. 

Så hvis man modtager en sms eller en mail fra nogen, der udgiver sig for at være MobilePay, skal man lade være med at åbne det.

Udover et helt nyt design byder opdateringen, som skrevet, på et gensyn med WeShare. 

MobilePay besluttede sidste år at lukke WeShare, da det ville være for dyrt at have appen, der kørte på en anden platform end MobilePay.

Virksomheden meddelte dengang, at det derudover ville være for dyrt at rykke WeShare over i MobilePay.

Men nu har man fundet en løsning, efter at MobilePay er fusioneret med den norske mobilbetalingstjeneste Vipps.

Den nye funktion er allerede blevet udrullet i Finland, og den norske version af MobilePay – Vipps – har en lignende funktion.

Og lanceringerne skal, ifølge Ritzau, til sidste ende ud i, at man kan bruge MobilePay i andre skandinaviske lande.