Genk nægter at give op på Paul Onuachu - men tålmodigheden er ved at slippe op.

Ifølge B.T. Sports oplysninger har den belgiske mesterklub budt 6,5 millioner euro (48,5 mio. kroner) for FCM's farlige angriber, hvilket der tygges på i FCM-ledelsen.

Der florerede rygter om, at belgierne havde givet FCM deadline tidligt i denne uge efter et forløb, som har strukket sig over flere måneder med interesse og bud fra Genks side.

Dette afviser Genk dog, som svarer på lokalmediet Het Belang van Limburgs spørgsmål:

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Det er ikke tale om et ultimatum, men det siger sig selv, at vi ønsker en hurtig afklaring. Hvis aftalen ikke afsluttes, bliver vi nødt til at udforske andre emner,« siger Genks sportsdirektør, Dimitri De Conde.

Han ønsker dog en snarlig afklaring, da transfervinduet lukker i den 2. september. Og bliver det ikke muligt at nå til enighed med de danske sølvvindere, så skal der arbejdes på alternativer som angrebsforstærkning.

»Inden for en uge vil vi vide, hvor vi står,« slår sportsdirektøren således fast.

Ifølge B.T.s oplysninger ønsker Genk ikke at bruge mere end maksimalt syv millioner euro, hvilket svarer til 52 mio. kroner millioner kroner. I FCM har man drømt om at score helt op til 10 millioner euro - eller 75 mio. kroner - for Paul Onuachu.

Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Genk har i flere måneder været interesseret i den lange nigerianer, som skulle være meget klar til at prøve sig af i den belgiske mesterklub, der skal spille Champions League i denne sæson..

I januar bød Genk på FCM's to-meter-angriber, men dengang ville midtjyderne ikke sælge. Siden da har de belgiske mestre holdt øje med situationen, og de har budt igen flere gange i denne sommers igangværende transfervindue.

Således har det forlydt, at belgierne har budt både fem og seks millioner euro. Begge gange har FCM afvist buddene. Paul Onuachu kom til FC Midtjylland i 2012. Siden da er det blevet til 176 kampe i den sorte trøje, som har kastet 64 scoringer af sig.

Den 25-årige nigerianer fik debut på Nigerias landshold i foråret. Tidligere på sommeren var han en del af den nigerianske trup, som fik bronzemedaljer til dette års Africa Cup of Nations. I FC Midtjylland har man håbet, at landsholdsdebuten kunne booste Onuaches pris og interessen for angriberen, men det har ikke umiddelbart været tilfældet.