Mens der ikke er den store grund til at skutte sig herhjemme, så er det anderledes i USA. Landet er ramt af koldt, arktisk vejr i juledagene.

Det skriver blandt andet The Guardian. Det betyder temperaturer helt ned til 50 minusgrader.

I Elk Park i Montana er der målt temperaturer helt ned til minus 45 grader, og det iskolde vejr kommer til at ramme rundt regnet 150 millioner mennesker.

Ifølge Reuters kan vejret betegnes som en såkaldt bombecyklon i den nordøstlige del af landet.

Louisville i Kentucky er et af de områder i USA, der er ramt af ekstrem kulde. Her får en hjemløs midlertidigt husly.
Louisville i Kentucky er et af de områder i USA, der er ramt af ekstrem kulde. Her får en hjemløs midlertidigt husly. Foto: JON CHERRY
Vis mere

Den skabes, når det atmosfæriske tryk pludselig styrtdykker midt i en stærk storm og får vindstødene til at tiltage yderligere. Der ventes massive mængder sne i blandt andet Buffalo og Pennsylvania samt kystoversvømmelser i New England, New York og New Jersey.

På flere store veje er der sket enorme trafikulykker med adskillige involverede køretøjer på grund af de ekstreme vejrforhold.

Små 20 mennesker er indtil videre dræbt i trafikulykker på grund af vejret.

I 48 af USAs 50 stater har National Weather Service (NWS), der er USAs svar på Meteorologisk Institut, slået alarm. Den bidende kulde strækker sig nemlig fra kyst til kyst, men er værst i den østlige del af landet. Her er der blandt andet erklæret nødretstilstand.

Sådan så der ud fredag i Chicago. Sne og kulde.
Sådan så der ud fredag i Chicago. Sne og kulde. Foto: SCOTT OLSON
Vis mere

Fredag blev mere end 5.900 flyafgange aflyst. I dag drejer det sig om 1.200 flyafgange.

Det amerilkanse svar på FDM, The American Automobile Association, vurderer, at 113 millioner amerikanere skal på langfart med deres bil i julen. Det kolde vejr og sne kan kommer til at gøre det svært for amerikanerne at køre rundt

»Det er farligt og truende,« siger USAs præsident Joe Biden, der også anbefaler amerikanerne at udskyde deres kørsel.

»Det her er ikke som snevejrsdag, som dengang du var barn. Det her er alvor,« lyder det fra præsidenten.