Det er ikke kun i København, at studerende svøbt i partisantørklæder med palæstinaflag i hånden protesterer mod deres universitet. 

Det gør de også i Holland, hvor protesterne blev afsluttet af kampklædte betjente, som endte med at bruge deres knipler.

Siden mandag er 190 personer blevet anholdt i forbindelse med de studerendes demonstrationer i Holland.

Det skriver det hollandske medie NLTimes.

Mandag slog studerende fra Amsterdam Universitet en teltlejre op foran deres universitet. Samtidig slæbte de stole, borde og paller ud i gaden for at barrikadere sig inde ved indgangen til området. 

Ligesom de danske studerende i teltlejren foran Københavns Universitet, krævede de hollandske studerende, at universitetet kapper alle deres akademiske bånd til israelske universiteter. 

Dagene skulle dog vise sig at ende mere voldsom.

Senere mandag opstod en spontan demonstration med mindst 1.000 deltagere, skriver dutchnews.

Natten til tirsdag mødte kampklædte betjente op til demonstrationen. Videoer viser, at politiet slog demonstranter med politistavene, mens de selv blev beskudt af fyrværkeri. 

140 personer blev anholdt til demonstrationerne. 

De studerende trak tilbage til universitetet, hvor de besatte en af universitetets bygninger. 

Onsdag, besætter de studerende stadig bygningen, hvilket betyder, at universitet måtte aflyse dagens undervisning.

Amsterdam var ikke den eneste hollandske by, hvor studerende protesterede mod deres universitet. 

Tirsdag opstod en lignende demonstration i byen Utrecht. 

Her foregik tingene noget mere roligt, med en mindre demonstration, hvor politiet anholdte 50 personer.

Se hvordan situation forløb i Amsterdam tirsdag nat i videoen foroven.