En 39-årig mand blev fløjet til Rigshospitalet med helikopter efter en soloulykke lørdag nat på Laugøvej i Helsinge.
Det bekræfter Nordsjællands Politi over for B.T.
»Vi fik anmeldelse klokken 01.01 om, at der var sket et færdselsuheld på Laugøvej i Helsinge,« siger vagtchef hos Nordsjællands Politi Mikkel Lyberg til B.T.
»Der er tale om et solouheld, og føreren er en mand.«
»Han blev efterfølgende fløjet med helikopter til Rigshospitalet i København til undersøgelse,« forklarer vagtchefen.
Mandens tilstand er ukendt.
Hvad der ligger bag ulykken i Helsinge, kan Nordsjællands Politi endnu ikke sige noget om.
»Det skal vi undersøge, og det arbejde pågår,« siger Mikkel Lyberg.
Del:
