Thomas Markle afviser påstande om, at han bad sin datter, Meghan, om penge i ugerne op til det kongelige bryllup.

»Det er det rene vås,« lyder det fra Thomas Markle ifølge TMZ.

Den 73-årige, der bor i Mexico, kunne ikke deltage i Meghans og prins Harrys bryllup på grund af hjerteproblemer, hvilket betød, at prins Charles fik æren af at følge bruden til alters i stedet for Thomas Markle.

Foto: OLI SCARFF
Vis mere

Kort før det royale bryllup var der forlydender om, at Thomas Markle kontaktede sin datter ved mindst to lejligheder med et ønske om penge. Hun nægtede at hjælpe ham, lød det.

Men der er altså tale om en rent opdigtet historie, lyder det nu fra Thomas Markle.

Den pinagtige historie kom oprindeligt fra mediet Radaronline, som siden lader til at have fjernet artiklen fra deres hjemmeside.

Thomas Markle behøver slet ikke penge fra sin nu velhavende datter, 36-årige Meghan. For han lever nøjsomt af sin pension, fortæller han til TMZ.