Man skulle ikke tro det, hvis man har fulgt de sidste ugers historier med borgmestre, der beskylder regeringen for at tvinge dem til at finde den store sparekniv frem.
Men faktisk kommer SVM-regeringen med forslaget til næste års finanslov til at hælde langt flere penge i den offentlige sektor end både Socialdemokratiet og Venstre lovede under valgkampen.
Hele 2,1 procent skal det offentlige forbrug stige med til næste år.
Det svarer ifølge nye tal fra Finansministeriet til en stigning på i alt 13 milliarder kroner.
Socialdemokratiet gik til valg på en vækst i det offentligt forbrug på 0,75 procent. Venstre på en vækst på omkring 0,50 procent.
I regeringsgrundlaget blev partierne enige om 0,65 procent, men nu vil de altså bruge omkring tre gange så meget.
»Havde det været den anden vej rundt, og regeringen ville bruge væsentligt færre penge end de sagde, de ville gøre før valget, havde folk jo syntes, det var et kæmpe løftebrud,« siger Martin Ågerup, der er direktør i den borgerligt-liberale tænketank CEPOS.
Men på trods af det stigende offentlige forbrug, er regeringen altså de seneste uger blevet mødt med byger af beskyldninger om, at den ikke vil bruge penge nok på den offentlige sektor.
Selv i Venstre-højborgen Herning har Dorte West meldt sig i køen af borgmestre, der har droppet alle overvejelser om skattelettelser og lige nu hellere vil have flere penge i kommunekassen.
Martin Ågerup bruger de kommunalt drevne jobcentre som eksempel på, hvordan kommunerne igennem en længere årrække har været for dårlige til at tilpasse deres udgifter løbende.
Ledigheden i Danmark er fortsat på et meget lavt niveau, og mens den sidste år ramte et rekordlavt niveau, kunne en analyse vise, at de offentlig udgifter til at drive jobcentrene steg voldsomt.
Tilbage i 2011 skulle hver medarbejder på et jobcenter på årsbasis tage sig af 15 ledige. I 2022 skulle hver medarbejder kun tage sig af seks ledige.
Man brugte altså flere penge på at forsøge at få færre ledige i arbejde.
»Det er en dynamik, der gør, at det er nemmere for dem at skalere op end at skalere ned. Der kommer tilsyneladende aldrig et punkt, hvor kommunerne siger 'hov stop, vi har penge nok',« siger Martin Ågerup og fortsætter:
»Problemet er, at der næppe er ret mange danskere derude, der ved, at der faktisk er kommet markant flere ansatte i den offentlige sektor de senere år. Noget tyder på, at velfærdsstaten trods flere hænder, leverer mindre velfærd,« siger Martin Ågerup.
Venstres politiske ordfører, Morten Dahlin, ser ikke nogle større problemer i, at hans parti nu er med i en regering, der vil firdoble væksten i den offentlige sektor.
»Min holdning som Venstre-mand er, at der er nogle steder i det offentlige, hvor der skal bruges færre penge, og der er nogle steder, som for eksempel kræftbehandling, hvor der skal bruges flere. Der er bestemt også steder som jobcentre og administrative lag, hvor der skal skæres,« siger Morten Dahlin.
Han peger på, at en undersøgelse for nylig har vist, at der i dag er 100.000 offentligt ansatte, der alene beskæftiger sig med administration.
Men alligevel foreslår I i regeringen så kun at spare for 400 millioner kroner på administration i staten. Er det specielt ambitiøst?
»Jeg synes da, det er en start. En start på at bruge borgernes penge mere fornuftigt,« siger han.
Samtidig vil Venstre i løbet af efteråret have »væsentligt« større skattelettelser end de i alt fem milliarder kroner, der allerede er aftalt i regeringsgrundlaget, siger han.
Hos Socialdemokratiet mener politisk ordfører Christian Rabjeg Madsen, at partiet har stået i spidsen for at løfte kommunernes økonomi i de senere år.
»Vi har lavet betydelige økonomiske investeringer i velfærden. Når det er sagt, så anerkender jeg fuldt ud, at mange kommuner har nogle udfordringer lige nu. Det skal vi løse i fællesskab,« siger han.
Lyt til B.T.s politiske podcast Slottet & Sumpen med Anne Kirstine Cramon og Joachim B. Olsen.
