De seneste erfaringer fra udlandet giver håb om, at centrum- venstrefløjen får fremgang gennem bedre tag i ungdommen og den kortuddannede lønarbejder.

Til gengæld gør det ondt helt ned i tæerne, når højrepolitikere som Trump og Le Pen højstemt taler om at forsvare arbejderklassen og de socialt udsatte. Deres sorte, kortsigtede og fordummende nationalisme er en blindgyde. Vi kender den vej og ved, at det fører til splittelse og tilbagegang. Been there, done that.

Vælgerne trækker hårdt i hver sin retning. En isnende kulde kommer fra den hadefulde, populistiske højrefløj, mens ungdommen samtidig blæser ny luft i centrum-venstrefløjen.

I USA kunne mange entusiastiske unge netop »feel the Bern«. 63% af de britiske vælgere mellem 18 og 34 stemte på Labour. Og det var ikke et defensivt, halvblegt lyserødt socialdemokrati, men et parti med et valgprogram, som var klasse- og klokkerent rødt. Et venstreorienteret parti, som ikke var bange for sin egen skygge.


»For the many, not the few« lød overskriften på Labours valgkamp i Storbritannien. Mange, herunder ledende danske socialdemokrater, dømte venstrefløjslinjen død, begravet og fortid. Men lige som i USA med Bernie Sanders og Melenchon i Frankrig ville vælgerne det anderledes.

Mange mennesker, og især unge og kortuddannede lønarbejdere, foretrækker en ren røv at trutte i. At man skal kunne se, høre og føle forskellen mellem venstre og højre. At det varme vand skal være varmt, og det kolde koldt.


Hvad siger socialdemokraterne? Det må have været en brat opvågning efter deres voldsomme fordømmelse af valget af Jeremy Corbyn som formand for Labour.

Når vælgerne gennem et brutalt arbejdsliv oplever virkeligheden som et råt klassesamfund, skal netop venstrefløjens politikere selvfølgelig tale om klasseskel, social dumping, job og uddannelse til alle, lighed og bedre velfærd.


Til helvede med konsensus, halvkvædede viser og uforståelig, akademisk politikerpølsepræk.

Mange vælgere orker ikke mere af »nødvendighedens politik«, hvor eliten sjovt nok altid ender med at flyde ovenpå.

Venstrefløjen skal give svar, som puster håb ind i almindelige menneskers liv. Det viser sig, at moderne og folkelig politik måske også handler om noget så gammeldags som at søge tilbage til de røde rødder.

Vælgerne forstår og accepterer kompromisser. Men hvis kompromisser ender med at blive selve politikken, skaber det forvirring, skuffelse, apati og politikerlede. Det politiske indhold kan ikke stå alene eller adskilles fra de politikere, som repræsenterer partierne.

Analysefirmaet Interresearch har undersøgt befolkningens holdning, og 70% ønsker politikere, der i højere grad ligner dem selv. 68% af de adspurgte mener, at politikerne kender for lidt til almindelige menneskers hverdag, og 55% mener, at der burde være flere faglærte og ufaglærte i Folketinget.

Centrum- venstrefløjen skal målrettet arbejde på at ændre den ekstremt skæve sociale rekruttering af politikere og samtidig stå for en klar politik og klar tale. Det hænger sikkert oven i købet sammen.