Hvem skulle have troet, at man faktisk kan komme af med nogle af julens ekstra kilo ved at spise traditionel 'English breakfast'.

Ny forskning fra den australske forskningsstyrelse CSIRO viser, at mere æg, bacon, ost og andre proteinholdige fødevarer til morgenmad kan være genvejen til at tabe sig.

Ifølge studiet bør man for at tøjle sulten i løbet af dagen og forøge stofskiftet øge proteinindtaget, så hvert hovedmåltid indeholder mellem 25 og 30 gram protein.

Det er særligt morgenmåltidet, der ofte rummer for lidt protein. Det kan løses ved at spise to æg, som indeholder 12 gram protein, 35 gram ost, som giver ni gram protein og et glas mælk, som bidrager med 15 gram. I alt giver det 36 gram ekstra protein.

Andre læser også: Politiet målte danskernes fart på motorvejen - en bilists fart vil nok få de fleste til at måbe

»Hvis du finder det svært at kontrollere, hvad du spiser, kan en omfordeling af protein, så man spiser mere af det til morgenmad, være svaret på hvordan man gør taljen mindre uden at blive efterladt med en gluende sult og en ubønhørlig trang til usunde sager,« forklarer seniorforsker og medforfatter til studiet, professor Manny Noakes.

Studeit viser, at kvinder spiser 14 gram mindre protein end anbefalet, mens mænd spiser 10 gram for lidt af næringsstoftet. Kvinder mellem 19 og 70 år bør spise 79 gram protein om dagen, mens mænd på samme alder bør spise 107 gram - dog afhængig af vægt.