Den tyske TV-skuespillerinde Simone Thormalla, 44, ventes at sætte oplaget i vejret på det amerikanske magasin Playboy, der er specialist at vise smukke, flotte kvinder fra hele verden uden tøj på, og hvor hun netop er kommet på forsiden.

Selve det, at Simone Thormalla er 44 år, skulle måske ellers nok få Playboyredaktørerne til at tænke sig om en ekstra gang, fordi kvinderne på bladets forside plejer at være betydeligt yngre.
 
Men vurderingen er altså, at Simone nok kan konkurrere med de yngre modeller. - Jeg har haft et tilbud fra Playboy i flere år, men først nu har jeg besluttet mig for at sige ja tak. Det sker også, fordi jeg har villet vente, til min datter er blevet 20 år og er gået ud af skolen. Hun skulle ikke konfronteres med billeder af denne karakter i skolegården, siger hun til Bild Zeitung. Og i Tyskland vil begejstringen for den smukke 44-årige tilsyneladende ingen ende tage. Bild Zeitung-kommentatoren Christiane Hoffmann strømmer f.eks. over i begejstring over den smukke skuespillerindes fortrin. - Hendes bryster er stejle som det nye Kahlifa Tårn, og hendes Po-po er smidig som en flødebudding. Dertil kommer, at hun, når hun er over 40 år, er orgasmeberedt, uafhængig, skødeløs og ikke har nogen erotiske mangler i det hele taget, skriver Christiane Hoffmann og fremhæver også skuespillerindens livserfaring. I Tyskland er Playboys valg yderligere blevet populært, fordi Simone Thormalla  spiller Kriminalkommissær i en populær tv-serie.