I sommeren 2017 hentede Liverpool Mohamed Salah i Roma, og det har Jürgen Klopp nok ikke fortrudt.

Egypteren nåede onsdag aften en imponerende milepæl. 28-årige Salah har nu været direkte involveret i 100 Premier League-mål - og han har blot spillet 104 kampe.

Kantspilleren stod for to kasser og en assist, da de engelske mestre ordnede Brighton med 3-1 på udebane. Det sidste Liverpool-mål blev scoret af Jordan Henderson.

Du kan se Salahs to mål og de øvrige højdepunkter fra onsdagens kamp øverst i artiklen.

Mohamed Salah scorede to mål onsdag aften, da Liverpool slog Brighton med 3-1.
Mohamed Salah scorede to mål onsdag aften, da Liverpool slog Brighton med 3-1. Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS
Vis mere

Mohamed Salah har selv stået for 73 af de mål, som han har været involveret i. Han har lavet 19 Premier League-kasser alene i denne sæson.

Skulle det lykkes den 28-årige egypter at score yderligere 27 mål i den engelske liga i sin karriere, vil han være spiller nummer 30, der når 100 mål alene i Premier League.

Liverpool betalte omkring 375 millioner danske kroner for Mohamed Salah i 2017, og han må siges at have været hver eneste øre værd.

Liverpools tre point onsdag aften betyder i øvrigt, at holdet stadig kan nå 100 point i denne sæson. Lige nu er totalen på 92 point med 12 mere at spille om.