At Ajax står i semifinalen i Champions League, er en massiv sensation.

Og det kunne man tydeligt se på det hollandske storhold efter sejren over Juventus i kvartfinalen.

Vilde jubelscener prydede både Ajax' scoringer i 1-2-sejren, og efter dommerens slutfløjt stod den på ren ekstase. Også ude i omklædningsrummet, som du kan se øverst i artiklen.

Ajax-spillerne har også været flittige til at vise jublen frem på de sociale medier, hvor især et billede af den samlede spillertrup går igen - som her på Frenkie De Jongs Instagram.

Det er da også helt sensationelt, hvad Ajax har lavet i Champions League i denne sæson.

Ajax gik ubesejret gennem deres gruppe, hvor de blandt andet hentede to gange uafgjort mod Bayern München. I 1/8-finalen slog man så Real Madrid ud, inden Juventus fik lov til at smage på den hollandske talentfabrik i kvartfinalen.

Ajax er samtidigt det første hold uden for de fem store ligaer (England, Spanien, Italien, Tyskland og Frankrig) til at kvalificere sig til semifinalen siden 2004-05-sæsonen, hvor PSV Eindhoven gjorde det samme.

I semifinalen skal Ajax møde vinderen af Manchester City-Tottenham, som du kan følge her på B.T. i aften klokken 21.