Er det i orden, at unge mennesker pjækker fra skole i flere dage for at få fingrene i en ny specialdesignet tøjkollektion, der kun sælges i et begrænset antal? Og er det acceptabelt at give sin teenagesøn 25.000 kr. i lommepenge til at købe tøj for?
Nej, mener størstedelen af BTs læsere, efter at unge helt ned til 15-års alderen har ligget i kø i flere dage foran modekæden H&M for at få fingrene i den nye H&M-kollektion, der er kreeret i samarbejde med prestigefyldte Balmain.
Lige nu brager debatten om de unges forbrugsvaner på de sociale medier, efter at BT torsdag kunne fortælle om 16-årige Gustav, der havde fået 25.000 kroner med hjemmefra til H&M-tøj.
Læs også: Raser over Gustav, der fik 25.000 kr. til tøj: Vanvid, gak-gak, dumt!
Sociolog og livsstilsekspert Emilia van Hauen kan godt forstå, at mange er blevet forargede over historien. Den er nemlig udtryk for den sociale slagside, som et stort forbrug giver, forklarer hun.
»Det kan virke ekstremt overfladisk, at man giver sine børn så mange penge til tøj, som om det at kunne købe sig til nogle sociale symboler, som modetøj er, er det eneste, der er noget værd,« siger livsstilseksperten, der har speciale i moderne livsformer og trends.
Hun påpeger dog, at det ene ikke udelukker det andet. De samme forældre kan jo samtidig lære deres børn, at der findes andre og mere holdbare værdier i livet, som f.eks. fællesskaber og dygtighed, forklarer hun.
Desuden skal vi passe på med at foragte, latterliggøre og dømme de unge ude, mener livsstilseksperten, der betragter spørgsmålet som et tveægget sværd.
»Vi bliver nødt til at forstå, at generation Y og Z (nutidens ungdom, red.) har en anden tilgang til selv at være medskabere af deres liv og har en anden tilgang til at lave forretninger gennem bl.a. de sociale medier. De har meget initiativ og gode idéer,« siger hun og henviser til, at mange sælger tøjet videre med en fortjeneste.
Det er langt fra første gang, at unge mennesker har ligget i kø foran en butik i dagevis for at få fat i tøj, sko eller computerspil. Så sent som i juni måned fik et par eftertragtede sneakers designet af rapperen Kanye West for Adidas ligeledes en række unge til at pjække fra skole og ligge i kø foran Wood Wood-butikken i København i håbet om at få fingrene i de sjældne sko, som for nogle unges vedkommende blev købt med henblik på videresalg.
Livsstilseksperten er begejstret over, at entrepenante unge investerer i sjældne forbrugsgoder for at sælge dem videre. Men hun finder det problematisk, at der er gået inflation i mærker og mode, som af mange unge bliver betragtet som et statussymbol.
»Jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt, at der bliver brugt så mange penge på tøj og sko til børn, som ikke nødvendigvis selv har pengene til det, fordi det skaber en forskruet forventning om, hvad de selv kan opnå, når de bliver voksne og skal forsørge sig selv,« siger Emilia van Hauen.
Hun forklarer, at en stor del af de unges sociale succes ligger i nogle mærker, som ikke har noget med deres personligheder at gøre. Og hvis man ikke følger moden - fordi man ikke har råd, kan der nemt opstå en social stigmatisering, tilføjer hun.
»Der vil altid være børn, der ikke har råd til at købe sig til tøjet, og hvis det er blevet normen i de grupper, de bevæger sig i, kan de alt for let få en oplevelse af, at de er lavest i hierarkiet, og at de ikke har samme status eller værdi som dem, der sætter dagsordenen med tøjet. Det er et kæmpe skråplan,« forklarer hun.
Problemet har været kendt i mange år, men at det i dag berører børn helt ned til tisårsalderen er en forfærdelig udvikling, mener Emilia van Hauen.
Livsstilseksperten opfordrer derfor til, at man som forældre lærer sine børn at tjene deres egne penge, så de får en forståelse af, hvor meget ting er værd. Derudover fremhæver hun vigtigheden at, at man får talt med sine børn om de vigtige ting i livet, såsom at have gode relationer.
