Et russisk militærfly er styrtet i havet ved Sevastopol på den besatte Krimhalvø.

Det skriver den russisk indsatte guvernør i Sevastopol, Mikhail Razvozhaev, på sin egen Telegram-kanal, ifølge Dagbladet.

Der florerer da også flere videoer på X, hvor det kan ses, hvordan et fly rammer vandet og eksploderer.

Ifølge guvernøren har piloten det dog godt, da han nåede at skyde sig ud af flyet.

»Han blev samlet op af redningsmandskab fra Sevastopol 200 meter fra kysten,« skriver han.

Der er endnu ingen melding om, hvem der har skudt flyet ned.

Se videoen af flyet, der bliver skudt ned, i toppen af artiklen.