Kvindelandsholdets udradering af Malta på 7-0 i VM-kvalifikationen sendte en Oddset-spiller fra Grønland i den syvende himmel.

For Danmarks sidste mål i kampen - leveret af Sara Thrige Andersen - sendte 200.000 danske kroner ned i foret på den heldige gambler.

På en kupon, der blev spillet i supermarkedet Pisiffik i Nuuk, med 21 kampe lige på havde spilleren forudset, at Danmark ville score mindst syv mål i opgøret mod Malta - og da det skete, kunne vedkommende så hive genvinsten i land i allersidste øjeblik.

»Det kan godt være, at vinderen primært har spillet på favoritter og odds, der ligger på 2 og derunder, men det er helt vildt, at en kunde vinder på en kupon med så mange kampe,» siger oddssætter hos Danske Spil Daniel Jensen, i en pressemeddelelse.

Foto: Johnny Pedersen
Vis mere

Kuponen bestod af en lang række fodboldkampe fra torsdagens store udvalg af europæiske opgør i Europa League og Conference League, men der havde også sneget sig et par ishockeyopgør ind på kuponen.

»Vi udbetaler regelmæssigt høje gevinster, men det er meget sjældent, at gevinsterne kommer så højt op. Og det er meget sjældent, at der bliver spillet på så mange kampe og så mange forskellige sportsgrene,« siger Jensen om gevinsten.

Helt præcis hev den heldige Oddset-spiller 196.710 kroner i land, da han ramte odds 1.967,10.

Og det må siges at være en helt fin måde at indlede weekenden.