Én sejr skiller Danmark fra en EM-semifinale.
Jeg er sikker på, at landsholdet med stor taknemmelighed havde købt det scenarie før slutrunden.
Problemet er, at modstanderen i gruppefinalen er Rusland.
Så det kommer til at kræve den bedste præstation indtil videre ved dette EM, hvis Danmark skal i den første semifinale siden 2016.
Det gode er dog, at russerne mangler to af deres allerstørste profiler i form af Anna Vjakhireva og Anna Sen. Det ændrer ikke på, at Rusland er klare favoritter, men det betyder, at Danmark står med den bedste chance i mange år for at slå mastodonten fra øst.
Og landsholdet kommer ind til russerdysten med masser af selvtillid efter søndagens storsejr over Spanien.
Der var rigtig mange gode spillemæssige ting at tage med videre, men lad os også bare lige understrege, at danskerne altså fik meget fornuftige arbejdsbetingelser.
Spanien havde allerede på forhånd udspillet sin rolle ved EM, mens Danmark kæmpede for at holde liv i semifinalehåbet – og selv hvis man havde grøn stær og bind for øjnene, kunne man få øje på motivationsforskellen på de to hold.
De spanske spilleres indsats var direkte pinlig til tider. De gad ikke løbe hjem, og det var den bedste benzin for en velfungerende dansk kontramaskine, som var en væsentlig del af forklaringen på den store føring, der hurtigt blev etableret.
Det var Sandra Toft i øvrigt også. Hun var direkte modbydelig i målet i første halvleg, og endelig leverede Danmarks vigtigste spiller en helstøbt indsats, hvor hun over en længere periode viste al sin verdensklasse. Den får landsholdet også brug for mod Rusland.
Vi håber selvfølgelig alle sammen på, at danskerne kan levere overraskelsen, men jeg vil faktisk gerne allerede nu godkende slutrunden uanset udfaldet af kampen.
Det kan måske lyde lidt kontroversielt, og det er ikke for at være uambitiøs på landsholdets vegne.
Men lad os lige kigge på lidt fakta.
Jesper Jensen har skiftet en hel del ud i truppen, og der mangler flere spillere, som har været nøglefigurer på landsholdet i en årrække. Samtidig har han på meget kort tid implementeret nogle ret markante ændringer i spillet. Alt sammen er sket i et kaotisk corona-år, hvor der har været historisk få samlingsdage.
Derudover skal vi lige huske på, at holdet har haft store mentale udfordringer i de seneste år.
Nu står Danmark i en situation, hvor man er sikker på som minimum at spille en placeringskampe om at blive nummer fem.
Og landsholdet har vundet fire ud af de første fem kampe. Det er faktisk den bedste resultatmæssige start på en slutrunde siden 2011.
Den slags hænger selvfølgelig også sammen med lodtrækningen, det er jeg med på. Men det er dog stadig et vidnesbyrd om, at det ikke er hverdagskost, vi har set på Boxens halgulv i de seneste 10 dage.
Danmark har kun tabt til Frankrig, som ganske enkelt er et bedre hold. Det samme er Rusland, så skulle det også blive et nederlag her, er det ikke en katastrofe.
Landsholdet har derimod allerede nu sikret sig et fornuftigt afsæt for Jesper Jensen-æraen.
Men lad os da håbe, at de ændrer slutrundestemplet fra 'godkendt' til 'en succes' ved at spille sig i semifinalen.
