Har du tænkt over, hvordan folk fik hevet sig op af sengen i gamle dage? Havde de alle sammen en hane i haven? Nye billeder afslører metoden.

Det skriver Mirror.

Før vækkeure og iPhones skulle folk selvfølgelig også op og arbejde. Men hvordan vågnede de?

Det var ikke med en vibrerende iPhone på natbordet, men med en person med en lang pind, som bankede på vinduet hos folk, der betalte for det. I nogle tilfælde brugte personerne ikke en stang, men en ærtebøsse og skød på folks vinduer.

Efter den industrielle revolution, hvor der var nogenlunde faste arbejdstider, blev vækkeuret mere almindeligt. Men tidligere i Storbritannien og Irland svingede man med lange stænger.

Nogle mennesker kunne tjene lidt penge på at gå langs gader og hamre på folks vinduer med deres lange stænger. Så vidste folk, at det var tid til at starte dagen.  Denne praksis med at banke på folks ruder fandt sted over hele Storbritannien.

Mange mennesker havde dette job i årtier og har hjulpet folk med at komme tidligt op.

Selvom jobbet stort set døde ud i 1920'erne, så var nogle af de velrespekterede ”vækkere” i gang helt frem til 1950'erne.