Anne Heche har mistet forældremyndigheden over sin femårige søn Homer.

Ved et retsmøde i Los Angeles mandag gav dommeren skuespillerindens fraseparerede mand Coley Laffoon drengen og afgjorde desuden, at Heche skal betale et månedligt bidrag til ham. Hun må besøge Homer hveranden weekend.

Laffoon har forklaret, at han søgte forældremyndigheden, fordi han var betænkelig ved sin kones opførsel.

Tv-fotografen hævdede, at Heche var psykisk ustabil og en dårlig mor. Disse påstande søgte han at bevise ved at henvise til 'Men in Trees'-stjernens selvbiografi 'Call Me Crazy' fra 2001.

Heche hævdede på sin side, at hendes snart forhenværende mand brugte tiden på at se porno og spille hasard, når han i stedet skulle tage sig af sønnen.

Laffon søgte skilsmisse i februar, en måned efter at hans kones forhold til kollegaen James Tupper var blevet offentligt kendt.

De nu dødelige uvenner nåede at være gift i fem år.