Den amerikanske rock- og blueslegende kræver en million kroner for et reklamebillede.

Via et norsk advokatfirma har den verdenskendte guitarist og sanger Eric Clapton sagsøgt natklubben Ricks i Bergen for uretmæssig brug af et reklamefoto, skriver avisen Dagbladet.

Natklubbens brøde bestod i, at den i forbindelse med Claptons koncert i Bergen i august ville skabe lidt ekstra opmærksomhed om den efterfest, man arrangerede i anledning af det fornemme besøg.

- Det drejer sig om en relativ grov overtrædelse, siger advokatfuldmægtig Bjørn Olai Bye fra advokatfirmaet Schjædt, som repræsenterer Clapton, til avisen.

Ricks havde indrykket en helsideannonce i en avis med et stort billede af Eric Clapton. Desværre for natklubben var billedet beskyttet af copyright.

I første omgang krævede advokaten 300.000 kr. i erstatsning, men da Ricks ikke reagerede, blev kravet forhøjet til en million norske kroner.

Ricks omsatte 35.856 kroner på efterfesten og har tilbudt at Clapton kan få hele beløbet. Klubbens advokat mener, at søgsmålet er som at skyde spurve med kanoner.