Han udgik med en hofteskade i torsdags mod FC Midtjylland. Men når FC Vestsjælland i eftermiddag spiller Superliga-bundkamp mod Sønderjyske, er Rasmus Festersen atter til rådighed.

Således har han en time før kampen klaret en fysisk test og skal dermed danne angreb sammen med Dennis Sørensen.

Hos Sønderjyske, der undgår nedrykning, hvis de erobrer mindst et point, er Niels Lodberg også blevet klar efter en skade. Men han må til gengæld nøjes med en plads på udskiftningsbænken.

De to holds startopstillinger:

Sønderjyske (4-1-4-1): Marin Skender - Baldur Sigurdsson, Pierre Kanstrup, Søren Mussmann, Erik Marxsen - Daniel Jensen - Silas Songani, Adama Guira, Bjørn Paulsen, Andreas Oggesne - Marvin Pourie

FC Vestsjælland (4-4-2): Thomas Mikkelsen - Jukka Raitala, Jean-Claude Bozga, Anders Kure, Anders Due - Marc R. Sørensen, Eggert Jonsson, Jan Kristiansen, Marc Dal Hende - Rasmus Festersen, Dennis Sørensen.

Kampen fløjtes i gang klokken 17.00 af dommer Kenn Hansen.