I modgang lærer man mest, siger ordsproget. Det kan Christina Roslyng skrive under på, efter at hun før denne sæson skiftede fra Viborg HK til Kolding IF
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Koldinghallen syder og sveder. Vilde råb når loftet. Bolden giver en klistrende lyd fra sig, og træet knager under det massive pres fra kampen om bolden. Koldings herrer træner hårdt op til onsdagens kamp mod Fredericia.På sidelinjen kommer en ung kvinde iført træningstøj hjemmevant slentrende. Hun påkalder sig en del opmærksomhed og smil. Den unge kvinde er 25-årige Christina Roslyng, som sidste sommer skiftede til Kolding IF. En klub, hvor hun allerede befinder sig godt.
Christina Roslyng skiftede fra en sikker topplacering med Viborg HK til KIFs nuværende 10. plads. En beslutning som mange ser som en tur ned ad rangstien.
Men for Christina Roslyng er håndbold mere end bare topkampe og fyldte haller. Håndbold i Kolding er udfordring, motivation og mere ansvar, men også trænerfyring og uro.
»Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at jeg har kunne koncentrere mig 100 pct. om håndbolden i denne periode, men det har været umuligt. Der har været en del turbulens, og det har krævet meget energi at skulle tage stilling til de forskellige ting.
Personligt er jeg meget imod trænerfyringer, og synes det er en forkert måde at gribe tingene an på. Men i dette tilfælde har det altså været en nødvendighed. Man kan jo heller ikke fyre et helt hold,« konstaterer Christina Roslyng, der mener, at den nu fyrede træner Jan Laugesen havde gjort, hvad han kunne.
Sovepude
Den noget anderledes og knap så stramme hverdag i Kolding var, hvad Roslyng havde brug for. Hun kom til Viborg HK som 18-årig og var efterhånden kørt fast i den noget ensformige og monotone hverdag.
Den unge spiller manglede motivation og lyst til håndbolden og kom efterhånden ind i en ond spiral, hvor både træning og kampe ikke blev spillet tilfredsstillende.
»I Viborg fik jeg fra starten alting serveret. Klubben er meget gennemorganiseret og meget lå for fødderne af mig. Vi skulle ikke gøre andet end at træne og levere varen, og det kan meget let blive en sovepude.
Jeg gik i stå og mødte bare op uden en større deltagelse. Kun de meget vigtige kampe kunne efterhånden fange min opmærksomhed. Derfor måtte jeg vækkes, hive mig selv op ved hårrødderne og komme væk,« siger Christina Roslyng, der gerne ville have været væk fra Viborg tidligere, fordi hun til sidst ikke længere lærte noget nyt.
Det tog dog noget tid, før den unge spiller indså, hvor problemet lå. »Jeg har været glad for min tid i Viborg, og jeg ville ikke være den foruden. Men det var på tide for mig, at få fødderne ned på jorden igen, rent sportsligt. Jeg savnede at skulle kæmpe mere for tingene,« siger Christina Roslyng, der med sine erfaringer fra Viborg skal være med til at bygge Kolding op.
»I Viborg var der meget faste rammer for, hvordan tingene var organiseret. Her i Kolding er rammerne endnu ikke fundet. Rammerne omkring klubben, spillere og træning er mere løse og flyvende, vi prøver os lidt frem. Her kan jeg prøve at tage nogle erfaringer med fra Viborg og hjælpe til med opbygningen.
I denne klub skal der arbejdes og plejes mere omkring spillerne. Det er meget motiverende at kunne være med til at sætte rammer og retningslinjer og det giver sammenhørighed med klubben. Hvis man skal sætte sagen lidt på spidsen, så er Kolding, på damesiden, nok mere en talentklub end en ambitionsklub,« siger Roslyng og påpeger, at dette ikke er en undskyldning for, at klubben ligger foruroligende tæt på nedrykning.
Uvant plads
Kolding har sæsonen igennem været meget ramt af skader, og har i kulissen haft nogle meget unge og urutinerede spillere stående til at tage over. Blandt andet derfor er Christina Roslyng i de seneste kampe blevet flyttet fra fløjen ind på playmakerpladsen.
»Jeg må indrømme, at jeg altid har haft en drøm om at spille playmaker, men ikke i dette omfang, hvor jeg næsten spiller 60 minutter på midten. Det er ikke min favoritplads, men vi er blevet enige om, at jeg tjener holdet bedst på denne måde. Jeg ofrer mig gerne for holdet,« siger Christina Roslyng, der synes, at pladsen som playmaker skærper hendes håndboldspil generelt.
Ved at spille playmaker får hun mere ansvar og er tvunget til at tænke kreativt. Den nye plads har givet hende et bedre blik for spillet og har gjort hendes finter mere raffinerede. Den unge håndboldspiller har dog også sin landsholdskarriere at tænke på.
»Jeg vil jo meget gerne med til OL til sommer, og jeg skal selvfølgelig spille fløj for at komme med som fløj. Men lige nu er holdet vigtigst, selv om det ikke er optimalt for min karriere at spille en anden plads. På nuværende tidspunkt ser jeg ikke så langt frem i fremtiden, jeg tænker mest på Koldings overlevelse. Men jeg tror på, at jeg nok skal nå at slå til og komme med landsholdet til Athen,« siger Roslyng.
»Min skyld«
I de seneste kampe mod blandt andet Aalborg, FCK og GOG har Kolding i løbet af kampene været foran, men har ikke formået at hive sejren hjem. Når spillet i store dele af kampene fungerer fint, kan Christina Roslyng derfor ikke lade være med at fundere over grunden til, at pointene alligevel ikke kommer i hus.
»Jeg har tænkt meget over, om det er mig, der er for urutineret til at føre holdet til sejr. Måske er jeg ikke god nok til at holde hovedet koldt og vælger de forkerte løsninger i slutfasen.
Jeg tror også, at man som bagspiller har en større tendens til at bebrejde sig selv, og det skal jeg lige lære at arbejde med,« siger Roslyng, der ikke ser en fremtid som bagspiller.
»Jeg er og bliver venstre fløj. Og den plads skal også passes for, at jeg kan komme med til OL,« siger fløjspilleren, der til træning både træner sit fløj -og playmakerspil. Mandag samles kvindelandsholdet for første gang efter den skuffende 13. plads ved VM i december, men nu gælder det nedtællingen til OL. Tirsdag aften spiller holdet træningskamp mod Ungarn i Atletion i Århus.
