Hvis ikke du kender dem på navnene, så har du med garanti hørt deres røst i radioen eller set dem i fjernsynet.
Danmarks Radio-legenderne Jørgen Herbert, Poul Erik Andersson, Holger Rasmussen, Tommy Troelsen og Svend Gehrs lever i dag - i hvert fald for de flestes vedkommende - et liv væk fra mikrofonerne, men det betyder ikke, at minderne er forsvundet. Minderne fra begivenheder som det yderst dramatiske OL i München i 1972 og Tipslørdag er der skam stadig.
BT leverer i denne artikelserie et interview med hver og én af de fem DR-legender, som i så mange år har serviceret os alle sammen med levende beretninger fra sportens ind- og udland.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs meget mere om DR-legenderne og deres minder gennem tiden i sportens verden.
Det får du:
- Interview med Holger Rasmussen - ansat på DR Sporten fra 1988-nu: 'Det kan da godt være, der går lidt panik i mig'
- Interview med Tommy Troelsen - ansat på DR Sporten fra 1978-1999: Mr. Tipslørdag og seniorklubben i Vejle
- Interview med Svend Gehrs - sportsjournalist og kommentator fra DR fra 1968-1998: 'Det generede mig voldsomt at høre mig selv'
- Interview med Poul Erik Andersson - ansat på DR fra 1977-1999: Superman, dansevært og glødende FCK-fan
- Interview med Jørgen Herbert - ansat på DR fra 1978-1991: 'Jeg bliver stadig genkendt på min stemme'
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Hvis ikke du kender dem på navnene, så har du med garanti hørt deres røst i radioen eller set dem i fjernsynet.
Danmarks Radio-legenderne Jørgen Herbert, Poul Erik Andersson, Holger Rasmussen, Tommy Troelsen og Svend Gehrs lever i dag - i hvert fald for de flestes vedkommende - et liv væk fra mikrofonerne, men det betyder ikke, at minderne er forsvundet. Minderne fra begivenheder som det yderst dramatiske OL i München i 1972 og Tipslørdag er der skam stadig.
BT leverer i denne artikelserie et interview med hver og én af de fem DR-legender, som i så mange år har serviceret os alle sammen med levende beretninger fra sportens ind- og udland.
'DET KAN DA GODT VÆRE, DER GÅR LIDT PANIK I MIG'
HOLGER RASMUSSEN, 57 år. Ansat på DR Sporten fra 1988 – nu. Blev fyret i januar 2014, men grundet en lang opsigelse og en ny aftale, stopper han først efter OL i Rio næste sommer.
Holger Rasmussen blev ansat på DR Sporten i slut 80erne samtidig med, at TV2 brød monopolet.
I monopolets tid havde den legendariske tv-stemme Hans Grønbech været synonym med håndboldstoffet, men efter monopolets brud kom Holger Rasmussen til mikrofonen, hvor han i en årrække udgjorde en kompetent kommentatorduo med den tidligere landsholdsspiller Per Skaarup. De guidede seerne igennem Ulrik Wilbek-æraen, hvor kvindelandsholdet med Anja Andersen og Camilla Andersen som foregangskvinder vandt både VM-, EM- og OL-guld.
»Jeg er stadig i DR Sporten. På en TBA (tidsbegrænset ansat) frem til OL næste sommer. Eftersom jeg har været i Danmarks Radio i mange år, havde jeg en lang opsigelse, og da den så var slut, blev jeg tilbudt en forlængelse, så jeg kan blive her til og med OL.«
»Hvad der så skal ske bagefter, aner jeg ikke. Der er stadig et godt stykke tid til, men det kan da godt være, der går lidt panik i mig, når vi kommer tættere på.«
»Jeg har haft en dejlig tid i DR Sporten og har det sådan set stadigvæk. Jeg var heldig at være på den plads, jeg var, da håndbolden boomede. I al beskedenhed var Danmarks Radio jo selv med til at kickstarte interessen ved at gå ind og satse på det. I den forstand synes vi også, vi har en andel i den store succes, det blev.«
»Der har været mange store oplevelser. Det var sjovt at se, at da kvinderne boomede, fik vi en masse nye kunder ind i butikken. Indtil da havde kvinder ikke set ret meget sport på tv, men nu kom de med. Det var sjovt at være med til. I dag har man jo indtryk af, at når kvinderne spiller i december, har det nærmest status som julekalender. Folk hygger sig med håndbolden sammen med julehyggen.«
Var heldig
»Jeg kom til DR i sommeren ’88. DR manglede en, som havde beskæftiget sig med håndbold, og jeg havde været både spiller og dommer og vidste derfor meget om det. Jeg var heldig, at jobbet faldt i min turban. Min første opgave var kvindernes B(!)-VM, som blev holdt i Danmark i 1989. Fra 1993 var jeg så virkelig med i opturen. Der slog kvinderne for alvor igennem med VM-sølv. Men min første store opgave som kommentator var tidligere i 1993 til mændenes VM i Sverige med Keld Nielsen som landstræner.«
»Det var bestemt ikke sjovt at blive fyret. Det tror jeg ikke, det er for nogen. Men jeg valgte fra starten at sige, at jeg har haft et godt liv i DR Sporten. Så i stedet for at være sur og tvær, vil jeg hellere kigge på, at jeg har haft rigtig mange gode år. Jeg er ikke bitter i dag. Det er livet for kort til.«
»Jeg bor i dag i Tølløse med min kone. Børnene bor ikke hjemme længere. De spillede alle håndbold, da de var mindre, men gør det ikke længere.«
--- OOO --- OOO --- OOO ---
MR. TIPSLØRDAG OG SENIORKLUBBEN I VEJLE
TOMMY TROELSEN, 75 år. Ansat på DR Sporten fra 1978-1999. Var storspiller i Vejle Boldklub og på landsholdet.
»Jeg tænker tilbage på den tid, jeg havde på tv-sporten med stor glæde. Det var spændende at blive ansat på DR for at analysere lansholdets kampe. Svend Gehrs og jeg var et makkerpar i mange år, hvor Svend som fremragende reporter skulle fortælle, hvad der skete, mens jeg skulle fortælle hvorfor det skete. Det havde vi meget fornøjelse ud af. Jeg var den første, der kom til DR som analysator udefra.«
»Det er morsomt i dag at gå en tur og opleve, at folk kommer over og spørger, om jeg ikke er ham fra Tipslørdag. Så får vi en lille snak. Det med Tipslørdag har bidt sig meget fast. Selv når jeg er på ferie i udlandet, kommer folk over og skal høre, om det ikke er mig fra Tipslørdag.«
»Jeg stoppede på DR i 1999, hvor jeg, Hans Grønfeldt og Poul Erik Andersson fik at vide, vi godt kunne blive hjemme. Det var en ubehagelig overraskelse. Jeg havde været på en fodboldtur med tipstjenesten, og så kom jeg hjem og kunne læse i avisen, at jeg skulle fyres. Det var en mærkelig besked at få. Heldigvis var jeg så tæskeheldig, at de 14 dage efter ringede fra DK4 og ansatte mig. Det er jeg taknemmelig for.«
»I dag er jeg en glad pensionist. Sidste år flyttede jeg og min kone tilbage til Vejle hen til mine gamle holdkammerater. Noget af det jeg får tiden til at gå med, er selvfølgelig at følge klubben på tættere hold, end da jeg boede på Frederiksberg. Jeg er som regel på stadion, når de spiller, men jeg må sige, jeg glæder mig til den dag, de får lidt mere facon over spillet. Jeg synes i høj grad, vi mangler et par folk, der kan styre spillet, så man kan se en idé i det, de laver. Det synes jeg, jeg har haft lidt svært ved i efteråret.«
Mødes med de gamle spillere
»Vi har en seniorklub i Vejle, som den gamle ’Mr. VB’, Ejgil Jensen, startede for nogle år siden. Der mødes vi den første tirsdag i hver måned, og så går snakken om forskellige ting. Kriterierne for klubben er, at man selvfølgelig skal være medlem af klubben og over 60 år. Med mine 75 år er det lige før, jeg er ved at være den ældste. Knud Herbert Sørensen, Ulrik le Fevre, Johnny Hansen og Allan Simonsen er også med for at nævne nogle. Vi mødes ude i VB Parken og gør os kloge på alt det, vi har set i fjernsynet, fortæller historier og har det rart. »
»Man kan få en opgave, hvor for eksempel skal fortælle om den seneste hjemmekamp eller en kamp i Champions League. Så går snakken med det. Vi havde også et stort emne i efteråret, hvor jeg havde rejst spørgsmålet: Hvorfor er dansk fodbold så kedeligt? Det var der mange, der kom med meninger om. Man synes, der bliver spillet alt for meget på tværs og tilbage. Det er som om, spillerne har glemt at tage fantasien med på fodboldbanen.«
»Det klubliv man havde en gang i Vejle Boldklub, er kommet lidt op igen med seniorklubben. Ellers er der jo ikke så meget klubliv mere. Folk er på kontrakt, og så rejser de. I gamle dage var vi gode til at sidde i klubben og fortælle historier.«
--- OOO --- OOO --- OOO ---
'DET GENEREDE MIG VOLDSOMT AT HØRE MIG SELV'
SVEND GEHRS, 75 år. Sportsjournalist og kommentator for DR fra 1968 til 1998. Årets sportsjournalist i 1973. Senere ansættelser på TVS og Viasat.
»Jeg kom ind i DR i 1968. Min første store opgave var at være i studiet under OL i Mexico i ’68. Der havde jeg aldrig været i studie før, men det fandt de først ud af en uge før, jeg skulle i gang. Det var forfærdeligt. Noget af det sværeste på tv er at snakke ind i den tossede linse. Du har ikke noget at spille med. Jeg havde kun fået en uges skærmtræning, og det var langt fra nok.«
»OL i München i 1972 med gidseltagningen er noget, der sidder dybt i mig, fordi det var så uhyggeligt og tæt på. Jeg dækkede det dernede, og det er en oplevelse, jeg vil huske til evig tid.«
»Fodbold-VM i Argentina i 1978 husker jeg også som noget helt specielt. Det der konfettishow.. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende. Den oplevelse står også klar i erindringen sammen med den dejlige fodbold, der blev spillet.«
»Det jeg nok mindes med størst glæde er det danske landsholds gennembrud i slut 70’erne og gennem 80’erne. Der var jeg med på sidelinjen hele vejen igennem. I alle de år, man havde haft med fodbold at gøre, gik man og håbede på, det ville ske, og nu kom der altså et gennembrud, hvor man slog den ene nation efter den anden og kvalificerede sig til EM og VM, hvor man oven i købet gjorde en god figur. Det var en kæmpe tilfredsstillelse og gjorde det virkelig sjovt at have med at gøre.«
Genkendes på stemmen
»I dag genkender folk mig, når jeg åbner munden. Det undrer mig en smule, for jeg har aldrig syntes, min stemme var noget specielt. Man hører sin stemme på en helt anden måde, og når jeg hører min stemme fra en gammel fodboldkamp er det en helt anden stemme, end den jeg hører fra mig selv til daglig. I starten generede det mig voldsomt at høre mig selv. For helvede da. Jeg var under oplæring af John Idorn til at oplæse sportsnyheder i radioen, og han gav mig en båndoptager og sagde, at når jeg selv kunne holde ud at høre det, så kunne jeg komme til ham. Det var guld værd, for det tog sgu lang tid, før jeg kunne holde ud at høre det.«
»I dag har jeg den dejlige lille niche, at så længe der er gruppespil i Champions League, er jeg med til at kommentere. Det tvinger mig til at holde mig ajour med, hvad der foregår i international fodbold. Jeg ser en masse sport i tv. Bare spørg min kone. Men når jeg skal kommentere, er jeg tvunget til at gå dybere ind i det. Jeg gør det på grund af udfordringen i det. Den dag de ikke har brug for mig mere, vil jeg være helt afklaret. Jeg tager det som en hobby.«
Golf i Vallensbæk
»Når jeg ikke er aktiv i det, spiller jeg golf hver søndag i Vallensbæk. Vi er et fast hold på fire mand. Jeg har spillet golf i mange år. Det er et fantastisk tidsfordriv, og når man har haft med sport at gøre hele livet, er det en rigtig god udfordring. Både af en selv men så sandelig også i forhold til dem, man spiller imod. Jeg har jo spillet fodbold i mange år og tennis og badminton, og det man savner, er de udfordringer, der ligger i at være bedre end ham, man konkurrerer imod. Ellers er jeg blevet et større hjemmemenneske. I et langt liv har jeg jo ikke været meget hjemme, så det er jeg absolut i højere grad nu.«
--- OOO --- OOO --- OOO ---
SUPERMAN, DANSEVÆRT OG GLØDENDE FCK-FAN
POUL ERIK ANDERSSON, 75 år. Ansat på DR fra 1977-1999. Desuden ansættelser på (blandt andet) Berlingske Tidende, Ekstra Bladet og pressechef for Hvidore og Farum Boldklub. Årets sportsjournalist i 1979.
»Dengang jeg var på Danmarks Radio, havde vi to millioner seere, når vi udkom med søndagssporten. I dag bliver jeg stadig standset på gaden, og når jeg så åbner munden, er den helt gal.
Når jeg kommer på mit stamværtshus Palæ Bar og åbner munden, kommer folk hen og siger ’legende’. De tror åbenbart, jeg har været død i mange år. Der var også en ung pige på 30 år, som kom hen og næsten havde tårer i øjnene. ’Jeg hørte din stemme. Den har jo været en del af min barndom. Når jeg hører dig tale, bliver jeg så tryg’.«
»Det er da meget sjovt. Jeg kan ikke være ude, uden der skal tages selfies og hvad det nu hedder.«
»Sporten er jo en aktualitetsafdeling, men jeg lavede det om til feature. Jeg kunne godt lide at bestemme og har altid elsket at lege instruktør. Kom jeg ud til en røvsyg fodboldkamp, kunne jeg ikke bestemme noget, men røg jeg ud til et orienteringsløb, kunne jeg bestemme, hvor jeg ville sætte kameraet, hvem jeg ville følge og hvilke billeder, jeg ville have. »
»Jeg husker en gang, jeg kom hjem med optagelser fra et løb i skoven. Der ville jeg have noget fuglefløjt på, så det hentede jeg fra lydarkivet. Straks blev billederne mere levende, men kun ti minutter efter indslaget ringede en ornitolog:’Det er jo fantastisk! Den fugl har aldrig været hørt så tidligt på året! Hvor foregik det?’Der turde jeg ikke sige, det var fuglefløjt fra arkivet.«
»Jeg klædte mig også en gang ud som Superman, da jeg ville afsløre doping i fitnessklubber. Jeg gik ind og lavede nogle fitnessøvelser og interviews i dragten, mens fotografen filmede. Jeg var lige ved at få en meget kendt styrkeløfter til at indrømme doping. Det var på et tidspunkt, hvor der var en bølge af Superman-film.«
Dansede med nøgen pige
»Dengang jeg blev fyret (samme dag som kollegerne Tommy Troelsen og Hans Grønfeldt.red.), havde DR glemt, jeg var i gang med at lave det program, jeg blev berømt på. ’Dans på Tværs’, som var forløberen til ’Vild med Dans’. Der havde jeg en million seere. Der var aldrig før lavet nyheder om dans. Til den sidste udsendelse ville jeg tage røven på dem, så jeg arrangerede en pige, der fik bodypaintet en latinamerikansk kjole. Hun var helt nøgen. Jeg dansede altid med én til sidst, når jeg sagde farvel, og det blev selvfølgelig hende, som jeg trak godt ind til mig. Det var frynsegoder, der ville noget. Da jeg så vender mig mod kameraet, står hun splitternøgen. Malingen var trukket over på min smoking. Så sagde jeg farvel til Danmarks Radio, og siden har jeg ikke set mig tilbage.«
»I dag skriver jeg klummer, der bliver bragt i fem lokalaviser i København. Jeg holder mig i form ved at være medlem af Bagsværd vægtløftningsklub. Min kone havde altid stor morskab over at sige:’Hvad er det for en hvid sytråd, der hænger der ved ærmegabet? Nåh, gud. Det er dine arme’.Der tænkte jegsat’me nej. Så blev jeg medlem, og nu træner jeg tre gange om ugen.«
»Jeg havde intet med fodbold at gøre på DR, men i dag er jeg ambassadør for FC København. Da jeg blev 75 år, mødte FCK op og gav mig livsvarigt medlemskab som ambassadør. På 15 år har jeg kun misset fem FCK-kampe. Enten i Parken eller foran skærmen. Jeg har tilrettelagt mit liv efter, når de spiller.«
--- OOO --- OOO --- OOO ---
'JEG BLIVER STADIG GENKENDT PÅ MIN STEMME'
JØRGEN HERBERG, 68 år. Ansat på DR fra 1978-1991. Senere sportschef på B.T. og festlig reporter på Se & Hør.
»Jeg gik på efterløn i 2009 og flyttede fast op til Lønstrup i mit sommerhus, som jeg har haft i over 30 år. Det købte jeg af den tidligere Real Madrid- og Borussia Mönchengladbach-angriber Henning Jensen, som jeg har været venner med siden sidst i 70’erne.«
»Jeg har fået bygget lidt om og bruger den nu som helårsbolig. Her er så smukt heroppe ud til Vesterhavet. Jeg bor her alene. Jeg har aldrig været gift eller boet sammen med nogen. Som jeg plejer at udtrykke det: Jeg har været gift med mit arbejde.«
»Jeg er speaker på Hjørring Stadion til Vendsyssel FFs hjemmekampe, og det har jeg været i fem år nu. Det er jo lidt skægt, for de ligger faktisk til oprykning til Superligaen.«
»Når man er flyttet langt fra København, hvor jeg ellers har boet hele mit liv, opdager man, at folk først lægger mærke til en, når man åbner munden. Jeg bliver stadig genkendt på min stemme. Det er lidt utroligt. Det var nok også derfor, de spurgte mig, om jeg ikke ville være speaker på stadion. Det giver selvfølgelig en masse kontakt til folk, man kan få en sludder med. Generelt kender alle hinanden her i Lønstrup, hvor vi har et meget stærkt vennesammenhold. Vi er ofte sammen privat. Ud over det laver jeg ikke så meget. Jeg er trods alt 68 år nu.«
Volleyball banede vejen
»Jeg kom ind i DR, da de skulle bruge en medkommentator til OL-volleyball i 1972. Jeg var på volleylandsholdet, så de spurgte mig. De var åbenbart glade for det, jeg lavede, for jeg fik efterfølgende mere og mere at lave, mens jeg underviste som skolelærer ved siden af. Efter seks år fik jeg så et fast job på DR. Det var en stor ære for mig at komme ind blandt store navne som Gunner Nu Hansen, Niels Christiansen og Svend Gehrs. Det var ikoner i Danmark, for der var jo ikke andre at kigge på under monopolet.«
»Jeg røg hurtigt med i den lille flok, der kommenterede engelsk fodbold hver weekend i sportslørdag. Jeg var i England hver anden eller tredje uge og lave fodbold. Enten på stadion eller fra et studie i London, når den kamp, man skulle kommentere blev aflyst på grund af ske. Det skete ikke så sjældent, og så måtte man kommentere en helt anden kamp fra et studie i London.«
Store kanoner
»Vi var meget profileret under monopolet. Når jeg eksempelvis var på opgave i Jylland om søndagen, fik jeg ikke lov at betale noget som helst. Man blev inviteret og behandlet som nogle store kanoner, der var kommet til byen. Vi havde en ret stor udslagskraft på tv, fordi vi var de eneste, folk kunne sidde og se på.«
»Jeg har været med til at kommentere 10 olympiske sommerlege. Ganske vist de fleste hjemmefra, men jeg var med i Barcelona og Seoul. Jeg lavede nordisk ski sammen med Svend Gehrs, som hver sommer kommer op og besøger mig med sin kone. VM-fodbold i Mexico var også en fantastisk oplevelse, ligesom VM i Spanien i 1982, som var min første store oplevelse.«
»Man var ude til noget spændende hele tiden. Jeg havde ikke en eneste sygedag i alle de år, jeg var der. Det var generelt sjældent, der var nogen, der var syg, for folk kunne lide jobbet. Man skulle næsten falde og brække benet for ikke at komme på arbejde.«
