16. december 2020 gik Mette Frederiksen på talerstolen i Statsministeriet og kom med den nyhed, som mange danskere frygtede.
Landet skulle lukke ned. Igen. Coronasmitten befandt sig på niveau 4 i risikovurderingen, og derfor blev der endnu engang indført restriktioner.
Da pandemien endelig slap sit tag i Danmark, viste nogle undersøgelser, at især de unges mentale helbred havde lidt skade, og at mange havde følt sig ensomme.
På Kolding Sygehus gjorde børnelæge Mads Damkjær og hans kollegaer dog et endnu mere uhyggeligt fund, som han også har fortalt om til JydskeVestkysten.
De bemærkede, at der kom flere 13 til 17-årige – især teenagepiger – ind, der havde forsøgt at tage deres eget liv med smertestillende piller.
»Det var meget signifikant. Efter genåbningen var der en periode, hvor det var på hver vagt, at der kom én ind. Der opstod en erkendelse på afdelingen om, at der var noget, som havde ændret sig markant. Det var noget, som alle begyndte at gå og snakke om,« fortæller Mads Damkjær til B.T.
Derfor besluttede de sig for at undersøge det nærmere. Via udtræk fra landspatiensregisteret kunne de se, hvor mange der på landsplan havde henvendt sig med selvmordsforsøg i perioden fra januar 2019 til sommeren 2021.
Og her opdagede de, at der var sket et markant skred efter anden genåbning. Der var således en stigning på 85 procent af unge, der havde taget en overdosis.
»Det tal passede meget godt med vores oplevelse af, at der skete noget meget markant. Der er en personlig tilfredsstillelse i, at det, vi oplevede, var rigtigt, men det er selvfølgelig også bekymrende. Så jeg er glad for, at vi fangede det, men det er også voldsomt.«
Når lægerne har talt med de unge, har der tegnet sig et klart billede af, at det især var den anden nedlukning, som tog hårdt på dem.
»De beskrev, hvordan den gruppe, som måske inden corona havde haft det lidt svært socialt, røg helt ud i den periode, hvor de blev sendt hjem. De fortalte, hvor isolerede og ensomme de havde været, og hvor svært det var at komme tilbage.«
Mads Damkjær og hans kollegaer har ikke tal på, hvordan det ser ud i dag, men deres oplevelse er dog, at tingene har fundet tilbage til det leje, de så før corona.
»Men vi ved det ikke med sikkerhed. Det vil dog være forventeligt, at vi er ved at være på den anden side.«
Hvis der engang i fremtiden kommer tilsvarende situationer, er lægernes håb, at denne undersøgelse kan tages med som en faktor, når behovet for en nedlukning skal diskuteres.
»Det kan godt have en negativ konsekvens at sende folk hjem, og det er vi nødt til at tage med i overvejelsen.«
Indtil videre har Mads Damkjær udtalt sig som læge og forsker, men han har – som privatperson – én, stor undren.
»Jeg synes, det er helt absurd, at det her ikke er blevet evalueret meget mere systematisk. Jeg synes, at man burde lave en sammenligning mellem Danmark og eksempelvis Sverige på, hvad omkostningerne har været på samfundsplan. Som skatteborger, og ikke forsker, synes jeg, det er utroligt.«
B.T. har spurgt sundhedsminister Sophie Løhde, hvad hun tænker om den stigning, der sås efter anden genåbning, og om der skal laves en evaluering af, hvilken betydning nedlukninger havde.
»Selvom der ikke er entydig dokumentation på, at unge har fået et dårligere mental helbred efter covid-19-nedlukningerne, er der ingen tvivl om, at nedlukningerne har været hård for mange børn og unge, der har måttet undvære at være sammen med deres venner og er gået glip af mange af de ting, som er vigtige i et ungdomsliv,« siger hun i et skriftligt svar og fortsætter:
»Det er ofte et råb om hjælp, når børn og unge bliver indlagt, fordi de har taget en overdosis af smertestillende piller. Og vi skal blive bedre til at hjælpe og tage hånd om børn og unge, der mistrives psykisk.«
Af samme grund har hun for nylig indgået en bred politisk aftale om en ny handlingsplan, der skal styrke forebyggelsen af selvmord og selvmordsforsøg.
»Med planen sætter vi blandt andet ind ved at sikre en mere systematisk og opsøgende indsats og målrettet hjælp på de selvmordsforebyggende klinikker rundt om i landet. Vi skal blive bedre til at gribe børn og unge, som mistrives psykisk, før de bliver alvorligt syge. Derfor har vi sat penge af til, at der kan etableres nye lettilgængelige behandlingstilbud i kommunerne, som allerede i år åbner de første tilbud.«
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan også oplyse, at der er igangsat og afsluttet en række evalueringer, som blandt andet har set på de sundhedsmæssige og menneskelige konsekvenser af covid-19-pandemien.
De henviser til, at både Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har set på unges trivsel under pandemien.
De henviser også til en undersøgelse fra Københavns Universitet af den mentale trivsel blandt 18-24-årige. Den viste blandt andet, at unge ikke har fået et dårligere mentalt helbred efter de to corona-nedlukninger.
Et forskningsprojekt fra Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, og Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse har ligeledes konkluderet, at andelen af unge, der rapporterede symptomer på spiseforstyrrelse, selvskade, selvmordstanker og selvmordsforsøg, ikke var højere under coronanedlukningen sammenlignet med før.
