Om det er det skæve slips eller de engelske sprogfejl, der gør det, er uvist, men Villy Søvndal er gået fra at være Danmarks bedste partileder til at være den næstdårligste på bare ét år.

Det mener danskerne i en spritny meningsmåling foretaget af Ugebrevet A4.

Alle partilederne er blevet vurderet på 12-skalaen af 1.943 repræsentativt udvalgte danskere, og de giver i gennemsnit SFs formand sølle 3,4 i karakter.

LÆS OGSÅ: 

For et år siden fik han 6,2, som den bedst placerede. Den eneste, der er en dårligere partileder i danskernes øjne, er De Konservatives Lars Barfoed, der med et katastrofevalg i bagagen har fået 3,2.

Politisk kommentator Hans Engell mener, at det er gået hårdt ud over Villy Søvndals popularitet, at han er kommet i regering.

LÆS OGSÅ: 

- Tidligere havde Villy Søvndal nogle markante meldinger, og så hoppede han videre til næste sag, men den arbejdsstil dur ikke som minister. Når han kommer med skarpe meldinger, skal tingene også følges til dørs, siger Hans Engell til Ugebrevet A4.

Radikale Venstres Margrethe Vestager (R) topper listen foran Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, mens statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) får femtepladsen.

HAR POLITIKERNE FÅET DERES FORTJENTE PLACERING? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN:

Her er hele listen:

1. Margrethe Vestager (R): 7,3

2. Johanne Schmidt-Nielsen (E): 6,8

3. Lars Løkke Rasmussen (V): 5,5

4. Pia Kjærsgaard (DF): 5,4

5. Helle Thorning-Schmidt (S): 4,8

6. Anders Samuelsen (LA): 4,8

7. Villy Søvndal (SF): 3,4

8. Lars Barfoed (K): 3,2