Onsdag kom det frem, at fem syrere har sagsøgt den danske stat og udlændingeminister Inger Støjberg for at bryde menneskerettighedskonventionerne, da de mener, at tre år er for lang tid til at blive familiesammenført.

Den 16-årige Anas Omar Alzein har sammen med sin far og tre andre syrere lagt sag an mod regeringen og udlændingeminister Inger Støjberg (V) på grund af familiesammenføringsloven, som de mener er et brud på menneskerettighederne. Flere eksperter har vurderet over for Politiken, at lovgivningen som minimum er på kanten med dem.

Red Barnet, der tidligere har kritiseret stramningen af familiesammenføringsloven, mener, at det ikke gavner nogen, at man har en familiesammenføringslov, der først giver flygtninge under såkaldt midlertidig beskyttelse mulighed for familiesammenføring efter tre år.

Derfor kan Red Barnets generelsekretær Jonas Keiding Lindholm godt sætte sig ind i familiens sted.

»Min første reaktion (på søgsmålet, red.) var en forståelse for den desperation, som de her mennesker føler. Jeg har også en forståelse for, at hvis man ikke oplever, man kan få noget svar eller kan se noget lys for enden af tunnelen, så griber man efter det mest desperate redskab fra den desperate værktøjskasse,« siger han til BT.

Hos Red Barnet er holdningen klar. Det er på ingen måder godt for børn, der sidder tilbage i flygtningelejre i krigshærgede områder, at de er adskilt fra deres familie.

»Det er vigtigt at huske på, at der er tale om børn, som har mistet alt - ejendele, hjem, kammerater og familiemedlemmer. Børn der har oplevet de mest frygtelige ting. Og nu står de så i en situation, hvor de ikke kan være sammen med deres familier,« siger Jonas Keiding Lindholm og tilføjer, at forældrene også lider stor overlast, og det påvirker negativt integrationen, som politikerne i den grad hungrer efter skal gå hurtigt.

»De flygtningeforældre, som vi møder i Danmark er påvirket af den lange ventetid og uvished, om hvorvidt de kan få deres børn herop. Børnene taber, forældrene og det danske samfund taber også. Jeg ville ikke kunne koncentrere mig om et nyt sprog, job eller uddannelse, hvis jeg ikke havde adgang til mine egne børn,« siger han.

På den anden side mener Jonas Keiding Lindholm også, at man skal respektere, at der er et stort arbejdspres på udlændingestyrelsen samt, at ikke alle sager kan løses hurtigt. Men tre år er stadig lang tid.

Han håber dog på, at man kommer til at opleve den sympati, som Inger Støjberg offentligt har tilkendegivet overfor flygtninge, der gerne vil familiesammenføres. Han mener, at sager med børn burde behandles hurtigere.

»Jeg savner, at man rent administrativt satte sig lidt højere servicemål. At man behandler sager med børn hurtigst muligt, så man kan få afklaret, om der er tale om en flygtning med et legitimt krav på ophold eller ej.«

Det har ikke været muligt for BT at få en kommentar fra Inger Støjberg.