Skal arbejdstiden øges, så kræver lokalformænd i de store LO-fagforeninger markant bedre vilkår for dagpengemodtagerne.
Kort før trepartsforhandlingerne mellem regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen begynder, fremsætter LOs bagland nu dyre krav om bedre vilkår for dagpengemodtagerne. Nemmere optjeningsret til dagpenge er det krav, der står allerøverst på listen hos lokalformændene i de fem største fagforbund, 3F, Dansk Metal, FOA, HK og NNF. En fordobling af dagpengeperioden fra to til fire har tredjeprioritet. Først på fjerdepladsen kommer mere efteruddannelse, der ellers er en af de gulerødder, som regeringen har tiltænkt lønmodtagerne. Det viser en rundspørge, som Berlingske Research har foretaget blandt 156 lokalformænd, hvoraf godt halvdelen har svaret.
Søren Elsberg, formand for 3F Aalborg, mener, at arbejdsløse skal kunne generhverve dagpengeretten ved at uddanne sig under deres lediggang. - Det er jo ikke dagpengemodtagernes skyld, at de er arbejdsløse. Det er, fordi der ikke er arbejde at få, siger Søren Elsberg. VK-regeringen, de Radikale, DF og LA strammede i 2010 reglerne, så man skal arbejde 52 uger inden for tre år for at genoptjene retten til dagpenge mod tidligere 26 uger. Men dagpenge er ikke nævnt med ét ord i det udkast til et kommissorium for trepartsforhandlinger, som regeringen har sendt til fagbevægelsens top. LO-formand Harald Børsting mener alligevel, at optjeningsreglerne skal diskuteres ved forhandlingsbordet. - Ingen kan leve med, at man i tusindvis vælter folk ud af dagpengesystemet. Vi har brug for, at de ledige er inde i systemet, hvor de kan få bedst mulig hjælp til at få et job, siger Børsting. Højt på lokalformændenes ønskeliste står også at få ophævet loftet over fradrag for fagforeningskontingent.- Det loft indførte de borgerlige kun for at komme fagbevægelsen til livs. Vores medlemmer er voldsomt trætte af, at de ikke længere kan trække det fulde fagforeningskontingent fra i skat, siger Inger-Lise Christensen, formand for FOA i Randers.Men kravene vil tilsammen slå et hul på mange milliarder kr. og direkte modarbejde regeringens målsætning om, at trepartsaftalen skal give fire mia. kr. og øge arbejdsudbuddet med 20.000 personer frem mod 2020, påpeger økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet. - Hvis regeringen skal imødekomme de krav, så koster det så mange penge, at danskerne skal arbejde urealistisk meget mere for at få kassen til at stemme, siger han til Berlingske.
