Et af de største navne i dansk pop holder op efter ni år som gruppe. Det betyder afbud til koncert og prisoverrækkelse i Operaen på søndag.

Swan Lee er opløst. Den kendte danske popgruppe har meldt afbud til kronprinsparrets prisoverrækkelse, som gruppen skulle have spillet til i Operaen i København på søndag. Kronprinsparret skal overrække en halv million kroner til en dansk kunstner.

I stedet for Swan Lee vil gruppen Mew spille til koncerten, hvor også australske

Nick Cave spiller sammen med en trio fra sit band The Bad Seeds.

Swan Lee skriver på sin hjemmeside, at "vi har desværre måtte konstatere, at vi er vokset fra hinanden". Gruppen med sangerinden Pernille Rosendahl i front er blandt andet kendt for at have lavet sit eget pladeselskab og været dygtig til markedsføring.

/ritzau/