Madonna provokerer fortsat, men hun er bedst, når hun bare slapper af og synger pop

Madonnas nye album ’Rebel Heart’ er en nærmest forbryderisk blanding af affald og popguld. Men den 56-årige popdivas jernvilje sikrer alligevel en slags sejr til sidst.

Hun lider af gallopperende storhedsvanvid. Hun aner ikke hvordan man stopper, mens legen er god. Og i en alder af 56 år opfører Madonna sig stadig som en udmattende blanding af en neurotisk Disney-heks og en hyperaktiv teenager.

Men .. er det ikke derfor vi elsker hende .. eller i hvertfald elsker at hade hende.

Med en karriere, der nu kører på sit fjerde årti er det i sig selv en bedrift at fastholde folks interesse. Alle har således en mening om Madonna - som skuespiller, som mor, som filmstjerne, instruktør eller som her og som hun startede i tidlig-80’erne: som popstjerne.

Og med nye sange som ’Living for Love’, ’Devil Prey’ og ’Wash All Over Me’, beviser Madonna, at hun stadig har den dér X Factor - I hvertfald i glimt.

Således burde ’Devil Prey’’s oversexede mellemgulvsmassage få Miley Cyrus til at rødme og overveje en karriere som SUSO-assistent. ’Living for Love’s pop-groove burde få Beyoncé til at græde af velbegrundet misundelse. Og balladen ’Joan of Arc’s sejlende melodi og arrangement, bør få samtlige bumsede lærlinge til at slå sig selv oven i hovedet med deres diamantbelagte mikrofonerer.

Lige siden karrierens startede med hitsange ’Holiday’, ’Pappa Don’t Preach’ og ’Like a Virgin’ har Madonna altid forstået at suge omgivelserne til sig og spytte inspirationen ud som købeklare hits, der både provokerer og stimulerer.

Og det er også derfor, at hun især siden albummet ’Ray of Light’ har søgt assistance hos unge producere og sangskrivere, der har hjulpet nye popstjerner på vej.

Dén fremgangsmåde giver denne gang pote på sange som ’HeartBreakCity’ og ’Ghosttown’. Men den blinde og lidt for skåsikre tiltro til folk som Kanye West og Diplos evner fører også til nogle af de værste sange, som Madonna nogensinde har lagt navn til. Og det vil heller ikke sige så lidt.

Således kan ord ikke beskrive, hvor pinefuldt det er at lytte til den utilgiveligt ringe ’Iconic’, som bokser Mike Tyson kun gør endnu værre. Man tigger nærmest om at få bidt begge ører af.

Tilsvarende pinlig, ukvalificeret og ufærdig er ’Veni Vidi Vici’ og ’Bitch, I'm Madonna’, hvor poplegenden har så travlt med at halse efter alverdens ulidelige trends, at hun blot ender med selv at løbe panden imod en mur. Og absolut mest pinlig og sær er sangen ’Holy Water’.

I et desperat forsøg på at provokere (og hun har da også allerede fået overskrifterne frem) sammenligner Madonna her sin egne ’safter’ med kirkens hellige vand. Og for at være helt sikker på, at ingen er i tvivl spinder hun ’Jesus loves my pussy best’.

Det skal jeg ikke kunne sige, Madonna. Men sangen? Den ville ikke engang Jesus kunne tilgive.

Madonna, 'Rebel Heart' tre ud af seks stjerner, Albummet udkommer på mandag