For over 50 år siden forsvandt den amerikanske gymnasieelev Sandra Young pludseligt.
Nu er hendes jordiske rester blevet fundet. Eller rettere: Identificeret. For moderne dna-teknologi har nemlig ført til et gennembrud i sagen, skriver CNN.
Vi skal først tilbage til slutningen af 60erne, hvor den unge kvinde en dag forsvandt fra havnebyen Portland i Oregon.
Sporløst.
I 1970 stødte en spejder så på et lig i en overfladisk grav på øen Sauvie. Også i den amerikanske delstat Oregon.
Meget tydede på, at der lå en forbrydelse bag dødsfaldet, vurderede politiet, men det lykkedes aldrig at identificere liget.
Ikke før nu.
For i januar sidste år spærrede politiet nemlig øjnene op, da en person uploadede sin dna-profil til en kommerciel slægtsforskningsdatabase.
Med det samme kunne man konstatere, at personen muligvis kunne være en fjern slægtning til det uidentificerede lig, der så mange år forinden var blevet fundet.
Med hjælp fra personens familiemedlemmer og deres dna begyndte politiet at skabe et dna-stamtræ, og til sidst kunne man med sikkerhed fastslå, at de jordiske rester tilhørte Sandra Young.
»Sandra Young har nu genvundet sin identitet efter 54 år,« siger Nici Vance fra Oregon State Medical Examiner's Office, der har været en del af arbejdet med identifikationen.
»Hendes historie repræsenterer en bemærkelsesværdig mængde flid og samarbejde mellem blandt andre familiemedlemmer, efterforskere og Oregon State Medical Examiner-personale.«
I kølvandet på gennembruddet vil politiet i Portland nu genoptage efterforskningen af, hvad der skete med teenagepigen, lyder det videre.
Dna som vigtigt værktøj
I særligt USA har brugen af genetisk slægtsforskning med hjælp fra kommercielle databaser ledt til opklaring af flere drabssager.
Det var eksempelvis den metode, der fældede The Golden State Killer, der har et tocifret antal drab og endnu flere voldtægter på samvittigheden.
Herhjemme er metoden ikke i brug, selvom efterforskere de seneste år har kæmpet for at få lov til at bruge den.
Sagen er, at man i skrivende stund er ved at undersøge, om man kan benytte værktøjet i dansk sammenhæng uden at overtræde lovgivningen om persondata.
Man forventer at have afklaring herpå i løbet af 2024, lyder det fra Justitsministeriet, der for et par år siden gav politiet mulighed for at bruge et andet, nyt dna-værktøj: slægtskabssøgning.
Her bliver dna-spor fra en formodet gerningsmand sammenlignet med eksisterende materiale i politiets dna-register – men i stedet for at søge efter en matchende profil, leder man efter nære familiemedlemmer til den person, der har afsat sin dna på et gerningssted.
Det er netop den metode, der i starten af februar førte til anholdelse i sagen om det 34 år gamle drab på Hanne With.
Lyt til kriminalredaktionens podcast 'På fersk gerning' her, eller hvor du plejer at høre podcast.
