Piotr Wozniacki langer hårdt ud i et nyt interview.
Caroline Wozniackis far og mangeårige træner, Piotr Wozniacki, havde en ordentlig svada parat, da han blev interviewet af det polske medie Sport.pl.
Han langer kraftigt ud efter WTA, der arrangerer tennis på verdens øverste niveau. Han mener dog, at de opfører sig amatøristisk og latterligt.
»Jeg ser på min datter og ser, at kvinden, der engang blev kaldt 'Miss Sunshine', der er vendt tilbage til tennis med et smil, fordi hun altid var glad, snakkesalig og strålende. Og efter comebacket stod hun over for en grå virkelighed, der er uudholdelig og ikke kan accepteres. Hvorfor kolliderede det? Nå, fordi hun er en kvinde! Ja, hun er en kvinde, hun fødte børn, hun stiftede familie. Hun havde noget, men hun har det ikke mere. Hvorfor?«

Han giver ikke et klap for lovprisningerne, der følger med, når en spiller - eksempelvis hans datter - vender tilbage efter at have fået børn, for de får ikke gode vilkår.
Hans anke er klar:
»Vi kan ikke engang forberede Carolines startplan! Vi træner, vi forbereder os, og det viser sig, at der ikke er noget at gøre. Dette sker, fordi i dag i tennis er alt kun baseret på forhold, på bekendtskaber og ikke på klare regler. Sagen er, at hvis vi kender arrangørerne eller turneringslederne, får vi en chance for at spille, men hvis vi ikke kender nogen et sted, vil de ikke have os der.«
»Dametennis er en helt anden sport end herretennis, når det kommer til driften af organisationen. Det er amatørisme. Kvinder i sport siges ofte at være en inspiration, og at det er sundt for dem at afbryde deres karriere, stifte familie, føde børn og vende tilbage til den sport, de elsker. For det er deres måde at vise alle, at det kan lade sig gøre. Faktisk er det eventyr. Det er latterligt. Og endnu mere - det er patetisk!«

Caroline Wozniacki spiller ikke med i French Open, hvor hun ikke fik et wildcard, og Piotr Wozniacki vil ikke bebrejde de franske arrangørerer, snarere WTA.
Han har i stedet en besked til alle de forældre, der står med unge piger, der er på vej ind i toptennis: Lad være!
»Hvis du står i et dilemma, hvor du enten skal opmuntre dit barn til at deltage i sport eller et andet område, eller om du skal udvikle dit barns sportsfærdigheder eller andre interesser, så forlad sporten og se det som en sund hobby, men vælg et andet område som en livsstil. Det siger jeg især til forældre til døtre. Det er værd at være i noget, som dine børn vil respektere.«
B.T. prøver at få en kommentar fra WTA.
For nylig fik det daneke tennisforbund dog en god nyhed angående Wozniacki - læs mere her.