Golden State Killer. Original Night Stalker. East Area Rapist. Joseph DeAngelo.
Ovenstående navne har det tilfælles, at de dækker over samme dna-profil. Samme mand.
Robert Offerman og Debra Manning, Charlene og Lyman Smith, Keith og Patrice Harrington, Bryan og Katie Maggiore. Disse er så navnene på nogle af hans ofre.
Par, der blev dræbt, og hvis sager var uopklarede i årtier. Lige indtil Joseph DeAngelo blev fældet af sit stamtræ ved hjælp af en ny – kontroversiel – efterforskningsmetode.
Metoden, der ledte politiet på sporet af serieforbryderen, der i årevis hærgede i det sydlige Californien, tager udgangspunkt i genetisk slægtsforskning.
Altså slægtsforskning, der bruger dna til at kortlægge familierødder. Og i dette tilfælde: Til at fælde en drabsmand.
Forskningen lå dog endnu langt ude i fremtiden, da Joseph DeAngelo gennem 70erne og 80erne spredte skræk og rædsel over store dele af den amerikanske vestkyst.
Her var han særligt berygtet for at bryde ind i et pars hjem midt om natten. Her bandt han kvinden og manden fast. Voldtog dernæst kvinden. Dræbte til sidst dem begge.
Derudover begik han et hav af voldtægter og indbrud.
Det fulde billede af hans forbrydelser er sløret. Men sikkert er det, at han, da han i 2018 endelig endte på anklagebænken, vedkendte sig en hel del. 13 drab. 50 voldtægter. Og over 100 indbrud.
Før retssagen gav han dog politiets efterforskere hovedbrud i årtier.
Blandt de frustrerede efterforskere var Paul Holes.
Selvom han havde studeret sagen i over to årtier, var han ikke mange måneder fra at gå på pension uden forløsning.
Men så fik han en idé. En meget utraditionel og kontroversiel én af slagsen.
The Golden State Killer havde nemlig ved nogle af sine forbrydelser efterladt dna-spor. Hvad, hvis man oprettede en falsk profil og sendte dna-profilen ind i en af de populære slægtsforskningsdatabaser?
Det lykkedes Paul Holes at overbevise sine chefer. Og snart var der match.
En slægtning, som serieforbryderen delte forfædre med, dukkede op.
Forfædrene levede i 1800-tallet, og der lå nu et stort arbejde med at få lagt deres fulde stamtræer. 25 stamtræer i alt. Med omtrent 1.000 slægtninge.
Alle sammen fundet via kirkebøger, dødsannoncer, artikler og uafbrudt hårdt arbejde og fokus.
På en af grenene dukkede den 72-årige Joseph DeAngelo op.
Han passede med alderen, havde forbindelse til stederne, hvor serieforbryderen havde hærget, og han havde sågar købt nye pistoler i forbindelse med, at The Golden State Killer havde udvist aktivitet.
Var det mon ham? Paul Holes tvivlede.
For den 72-årige var tidligere politimand.
»Hvordan kunne denne mand have været fuldtidsbetjent og samtidig begå alle de overfald? Jeg havde mine forbehold,« har den tidligere efterforsker fortalt til The Washington Post.
Den eneste måde at få svaret på, var ved at få fat i den 72-åriges dna.
Derfor begyndte man at overvåge ham og indsamle hans skrald. Sodavandsdåser og plastre, der kunne bære hans dna, blev samlet ind. Og sendt ind.
Der var match.
I over fire årtier havde Joseph DeAngelo drevet gæk med politiet. Men nu var det slut. I foråret 2018 blev han anholdt, og snart erkendte han sine grusomme forbrydelser.
Med erkendelserne fik ofrene og deres pårørende en form for afklaring. Og Joseph DeAngelo en aftale om at undgå dødsstraf.
Og samtidig fik flere øjnene op for politiets nye metode.
Særligt skabte det debat, at de kommercielle databaser ikke anede, at de var blevet brugt i politiets efterforskning.
Og det gjorde de mennesker, der havde indsendt deres dna, altså heller ikke.
Så selvom mange var henrykte over endelig at kunne sætte ansigt på The Golden State Killer, var der også ramaskrig.
Et ramaskrig, der førte til ændringer. Og i dag skal folk, der lægger deres dna ind i databaserne derfor give samtykke, før politiet kan bruge deres gener i efterforskning.
