I et par uger har det igen stukket sit små skræmmende fjæs frem og fået koldsveden til at pible frem hos mange boligejere.

Comebacket til 5-procentslånet med 10 års afdragsfrihed blev af mange tolket som forvarsel om, at lånets storebror – det 30-årige 5-procentslån med afdrag – kunne være næste trin op ad rentestigen. Men virkeligheden ville det anderledes, og det kan spare potentielle boligkøbere for mærkbart beløb. 

Her mandag middag er 5-procentslånet med 10 års afdragsfrihed sendt ud i kulden, da obligationerne bag lånet handles over kurs 100. Dermed lukkes der for tilbud på lånet.

Det er sidste uges nyheder om faldende job- og lønvækst i USA, der nu har fået bugt med det danske 5-procentslån med 10 års afdragsfrihed.

Samtidig reducerer det sandsynligheden for, at det 30-årige, fastforrentede realkreditlån med afdrag og en rente på fem procent vender tilbage, lyder det fra chefanalytiker i Totalkredit Sune Malthe-Thagaard:

»Vi fik en jobrapport fra USA i fredags, der viste noget lavere lønvækst og lavere jobvækst end ventet. Det er godt nyt set fra et inflationsperspektiv, og det var med til at drive renterne ned,« siger han og tilføjer, at de danske renter er faldet en anelse mere mandag morgen.

Det betyder, at risikoen for, at 5-procentslånet med afdrag ville slå 4-procentslånet af tronen, er forduftet. I hvert fald for nu.

»Vores forventning er, at 4-procentslånet med afdrag vil være det ledende i år, og vi vil sandsynligvis også se, at kurserne på 4-procentslånet vil blive bedre i løbet af året,« siger Sune Malthe-Thagaard.

 Jerome Powell, chef for den amerikanske centralbank, Fed, kalder det nu 'usandsynligt', at renten bliver sat op i år. 
 Jerome Powell, chef for den amerikanske centralbank, Fed, kalder det nu 'usandsynligt', at renten bliver sat op i år.  Foto: Michael Reynolds/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

Dermed kan potentielle boligkøbere – hvis chefanalytikerens vurdering holder stik – se frem mod et mindre kurstab i forbindelse med finansieringen af boligkøb.

Mandag handles 4-procentslånet cirka til kurs 96,7. Det betyder, at der er et kurstab på 33.000 kroner pr. lånte million kroner. Stiger kursen i løbet af i år til for eksempel 98,7, er kurstabet kun på 13.000 kroner. En kursstigning på det niveau vil altså spare potentielle boligkøbere for 20.000 kroner for hver lånte million kroner.

Men selvom Sune Malthe-Thagaard er ret sikker på, at rentepilen peger svagt nedad frem mod årsskiftet, udstikkes der ingen garantier.

»Med de udsving og den følsomhed, som investorerne har, og de nøgletal, der kommer, kan vi sagtens komme til at se, at 5-procentslånene med 10 og 30 års afdragsfrihed dukker op igen. Den slags skvulp kan ikke udelukkes,« siger han, men understreger:

»Der er et godt stykke vej til, at 5-procentslånet med afdrag åbner igen. Generelt er vores forventning, at retningen for renten er svagt nedadgående.«

Boligejere landet over venter utålmodigt på, at renterne begynder at falder. Hvad skal der til for, at det sker, og er der en udvej, hvis renterne forbliver høje? Få svarene i denne episode af B.T.-podcasten 'Spar Kassen'.