En højst mærkværdig sag har ramt den amerikanske delstat New Hampshire.
Fire dagplejere er blevet anholdt af det lokale politi i byen Manchester efter længere tids efterforskning, mistænkt for at gøre alt andet end at passe på de børn, de ellers var hyret til. Det skriver ABC News.
Politiet mistænker nemlig, at ejeren af institutionen Sally Dreckmann og hendes tre ansatte har sprøjtet sovemidlet melatonin på børnenens mad.
Sagen tog sin begyndelse i november 2023, da politiet fik et anonymt tip om en 'farlig praksis i en privat insitution'.
Herefter påbegyndte en længere efterforskning.
»Ud fra efterforskningen kunne politiet fastslå, at børnenes mad blev drysset med melatonin uden forældrenes viden eller samtykke,« lød det i en erklæring fra myndighederne.
Selvom melatonin er ufarligt at bruge i korte perioder, kan ens søvnrytme blive påvirket, hvis man bruger det over en længere periode. Udover det kan melatonin give bivirkninger som hovedpine, svimmelhed og kvalme.
Hvordan børnene præcist blev givet melatonin og i hvor stor dosis er stadig uklart.
Udover ejer Sally Dreckmann, blev der også udstedt en arrestordre på de ansatte 51-årige Traci Innie, 23-årige Kaitlin Filardo og 23-årige Jessica Foster.
Alle fire blev sigtet for i 10 tilfælde at have udsat et barn for fare.
Ingen børn skulle dog have taget målbar skade af mealtoninindtaget.