Efter måneder med stilhed har Orlando Bloom nu endelig sat ord på sit brud med popstjernen Katy Perry.
Parret, der har været sammen siden 2016, forlovede sig på Valentinsdag i 2019 og blev forældre til datteren Daisy, som i dag er fem år.
Men i juni gik de hver til sit efter ni år sammen.
På Today Show blev Bloom spurgt, hvordan han håndterer de 'personlige forandringer'.
»Vi har det godt. Vi får det godt. Intet andet end kærlighed. Vi har den smukkeste datter … jeg er så taknemmelig for det hele,« svarede han ifølge det engelske medie The Mirror.
Det er allerførste gang, den 48-årige Ringenes Herre-stjernen selv har udtalt sig direkte om bruddet.
Tidligere i sommer udsendte parret en fælles udmelding via deres repræsentanter: fokus er nu fuldt på fælles forældreskab og at give Daisy ‘kærlighed, stabilitet og gensidig respekt’, lød det..
Ex-konen Miranda Kerr har også kommenteret – og hun bekræfter, at bruddet var gensidigt og fuldstændig uden drama:
»Vi er én stor, lykkelig familie. Katy er fantastisk, jeg elsker hende – og Orlando selvfølgelig,« sagde topmodellen.
Ikke desto mindre skulle Bloom og Perry allerede have lejet deres luksusvilla i Montecito til 30 millioner dollars ud til Chris Pratt og Katherine Schwarzenegger – og parret har angiveligt boet hver for sig siden foråret, hvor Katy drog på sin Lifetimes Tour.