Han trækker afsted med hende i håret. Slå hende, så hun falder. Så sparker han hende, og til sidst tager han et fast greb om hendes hals. 

Mindst 400 kvinder i Kasakhstan dør hvert år på grund af såkaldt partnervold.

De bliver slået ihjel af deres ægtemænd.

En af dem, der sidste år blev tæsket så voldsomt af sin mand, at hun til sidst døde af det, er 31-årige Saltanat Nukenova.

Kuandyk Bishimbayev, tidligere økonomiminister i Kazakhstan, sidder i disse dage på anklagebænken, anklaget for drabet på sin egen hustru. 
Kuandyk Bishimbayev, tidligere økonomiminister i Kazakhstan, sidder i disse dage på anklagebænken, anklaget for drabet på sin egen hustru.  Foto: Turar Kazangapov/Reuters/Ritzau Scanpix

Hun blev gennembanket af sin mand i november sidste år, da de var på besøg på en familierestaurant i byen Almaty.

Flere internationale medier har omtalt sagen. Blandt dem Sky News

Selvom vold mod kvinder er uhyggeligt almindeligt i det centralasiatiske land, er sagen usædvanlig.

Saltanat Nukenovas mand er nemlig landets tidligere økonomiminister, Kuandyk Bishimbayev.

Retssagen mod ham kører i øjeblikket og for første gang nogen siden, bliver retssagen dækket på tv. 

Derfor har kazakhstanerne første parket til sagen via sociale medier.

Først nægtede Bishimbayev alt og forklarede, hvordan hustruen var faldet uheldigt. 

Foto: Turar Kazangapov/Reuters/Ritzau Scanpix

Alting ændrede sig dog, da overvågningsvideoen fra restauranten dukkede op.

Kameraet har fanget størstedelen af overfaldet, men til sidst slæber han hende ind i et rum, hvor der ikke er kameraer. 

Den 44-årige eks-politiker har erkendt vold med døden til følge, men fastholder, at det ikke var hans hensigt at slå hende ihjel. 

Allerede før drabet var Bishimbayev kendt som en problematisk karakter i Kasakhstan. Tilbage i 2018 blev han idømt 10 års fængsel for bestikkelse. Mindre end to år efter blev han dog benådet igen. 

Nu lyder tiltalen mod ham på totur og drab.

Retssagen har skabt en voldsom debat om vold i hjemmet i det patriarkalske samfund.

Tusindvis har skrevet under på underskriftsindsamlinger med krav om ny og skærpet lovgivning på området. 

Saltanat Nukenovas bror, Aitbek Amangeldy, siger til Associated Press, at hans søsters tragiske skæbne har ændret holdningen på vold i hjemmet. 

»Det ændrer folks indstilling, når de direkte ser, hvordan det ser ud, når et menneske bliver tortureret.«