Uønskede kys til en fest førte i 2018 til, at en ung mands dna endte i politiets register. Og det har nu resulteret i anholdelse i sagen om drabet på Hanne With nytårsnat 1990.
Flere af den slags gennembrud kan være på vej, og justitsministeren ser med tilfredshed på udviklingen, der kan give politiet bedre værktøjer på hånden i uopklarede drabssager.
Værktøjet, som er brugt i den 34 år gamle sag, hedder slægtskabssøgning. Med det i hånden kan politiet lede efter dna-profiler fra uopklarede sager i eget dna-register. Men man leder ikke efter et 100 procent match. Man leder efter ét, der minder om.
I den konkrete sag er det altså den 53-årige sigtedes søn, hvis forbrydelse er endt med at fælde faren.
Tilbage i 2018 blev sønnen nemlig sigtet for at have blufærdighedskrænket en kvinde til en fest ved blandt andet at have kysset hende, viser dombogen, som B.T. har fået aktindsigt i.
Da blufærdighedskrænkelse har en strafferamme på op til to år, tog politiet et mundskrab, der sikrede den unge mand en plads i politiets dna-register. Et register, der indeholder dna fra personer, der er blevet sigtet for en forbrydelse, der kan give over 18 måneders fængsel.
I sagen med den 53-åriges søn kom fængsel dog slet ikke på tale. Han blev idømt seks dagbøder à 200 kroner.
Dukkede op i Hanne With-sag
Da Københavns Politi tidligere på måneden afslørede, at man havde anholdt den 53-årige for drabet på sexarbejderen Hanne With, fortalte efterforskningsleder Brian Belling, at man allerede i slutningen af 2023 havde taget værktøjet i brug i den konkrete sag.
På den 23-årige kvindes blå cowboybukser blev der i sin tid fundet dna fra den formodede gerningsmand, og da man nu sammenlignede denne dna-profil med dem i politiets register, dukkede en nært beslægtet profil altså op.
Sønnens.
Yderligere efterforskning ledte til, at politiet i formiddagstimerne 8. februar kunne skride til anholdelse af den 53-årige mand på hans arbejdsplads i Østjylland.
I den forbindelse tog man også et mundskrab fra ham.
Inden dagen var omme, konkluderede Retsgenetisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut, at dna-profilen fra bukserne med meget stor sandsynlighed er identisk med den 53-åriges.
Ved grundlovsforhøret den efterfølgende dag nægtede han sig skyldig i drabet. Han nægtede overhovedet at have mødt eller hørt om Hanne With.
Han kunne derfor heller ikke svare på, hvordan hans dna skulle være endt på bukserne.
Tilfreds minister
Slægtskabssøgning er ikke et nyt værktøj. Det nye er, at der bliver brugt af dansk politi.
DR har tidligere beskrevet, at Rigspolitiet allerede i starten af 2020 blev bedt om at redegøre for mulighederne for at benytte værktøjet.
Alligevel var det først i september 2022 – efter pres fra Folketingets politikere og nogle af politiets efterforskere – at justitsministeren bad Rigspolitiet om hurtigst muligt at tage metoden i brug.
»De seneste ugers begivenheder tyder på, at slægtskabssøgning kan være et effektivt redskab for politiet, og jeg har med tilfredshed noteret mig, at redskabet ser ud til at have ført til gennembrud i en konkret efterforskning,« konstaterede nuværende justitsminister, Peter Hummelgaard, så i sidste uge i et svar til Folketingets retsudvalg.
Udtalelsen er en del af besvarelsen på et spørgsmål fra Danmarksdemokraternes Betina Kastbjerg, der i midten af januar bad ministeren redegøre for politiets brug af værktøjet.
Også Rigspolitiet kommer i besvarelsen til orde. Herfra lyder det, at man stadig er i færd med at teste metoden.
»Som led i testfasen udføres slægtskabssøgninger i dag manuelt i særligt udvalgte verserende straffesager af meget alvorlig karakter, idet det ikke på nuværende tidspunkt er muligt for politiet at foretage automatiserede søgninger efter mulige slægtninge i dna-registret.«
Flere – men få – sager i søgelyset
Fordi arbejdet foregår manuelt, bliver metoden kun benyttet i »et begrænset omfang«. På sigt vil man dog se på, hvad der skal til for at automatisere søgningerne.
Det er tidligere blevet bekræftet af National Enhed for Særlig Kriminalitet NSK, at man foruden drabet på Hanne With siden 2022 har kigget på syv uopklarede drabssager.
Heriblandt drabet på Connie Birgitte Svendsen, der i det tidlige efterår 1997 blev fundet dræbt i sin lejlighed på Bornholm.
På gerningsstedet fandt politiet syv cigaretskod, der havde dna på sig fra en anden en kvinden selv.
Slægtskabssøgning må ikke forveksles med genetisk slægtsforskning, som i udlandet har vist sig at være et dyrebart værktøj for politiet.
Denne metode involverer dog kommercielle dna-databaser, og det er derfor usikkert, om metoden vil være lovlig at bruge i Danmark.
Man forventer at have afklaring herpå i løbet fa 2024, lyder det fra Justitsministeriet.
Bliv klogere på sagen om Hanne With i B.T.s kriminalpodcast 'På fersk gerning' her, eller hvor du plejer at høre podcast.
