Da Connie Birgitte Svendsen ikke mødte på arbejde, blev hendes chef urolig. Det lignede ikke den 51-årig servicemedarbejder. Hvorfor var hun ikke mødt op? Var der sket hende noget?
Politiet modtog derfor et opkald. Og ikke længe efter troppede man op ved Connies lejlighed i Rønne på Bornholm.
Indenfor gik stod den brutale sandhed klart. Og svaret kom på, hvorfor Connie ikke var mødt op på arbejde. Chefens bange anelser var begrundede.
Connie lå dræbt i sin seng.
Bedømt på omgivelserne i lejligheden stod det ret hurtigt klart, at noget helt andet var foregået forinden. Tomme vinglas og cigaretskod i askebægret flød. Og særligt cigaretskoddene spillede – og spiller stadig – en vigtig rolle i det, der efterfølgende har vist sig som en stor mordgåde.
I askebægret lå syv skod.
»Vi tror, at hun selv lukkede ham ind. At de blandt andet drak vin og røg flere cigaretter sammen. Han hjalp hende med at gøre praktiske ting i lejligheden. Så de har været sammen i noget tid, førend han dræbte hende,« har Bent Isager-Nielsen, tidligere drabschef og chef for Rejseholdet, udtalt om sagen.
Politiet mener altså, at gerningsmanden hjalp Connie med praktiske gøremål i lejligheden, inden drabet blev begået.
Ifølge Bent Isager-Nielsen kunne aktiviteterne indikere, at Connie kendte sin drabsmand. Eller at drabsmanden havde til hensigt at opbygge en tillid til Connie, skrev Bornholms Tidende i 2015.
Men vigtigere var, at de syv cigaretskod alle havde dna på sig. Profilen matchede ikke Connie selv. Med andre ord: Politiet fik samlet en dna-profil på den person, man formoder tog livet af Connie.
»Ud over at afsløre gerningsmandens dna-profil havde cigaretterne et meget afgørende spor på sig. Alle filtrene var gennemtyggede. Noget, man ofte ser hos rygere, der skal bruge begge hænder i deres arbejde. For eksempel landmænd, fiskere, sømænd og andre, der arbejder udendørs,« udtalte Isager-Nielsen.
Connie Birgitte Svendsen havde 31. august 1997 været i byen med nogle venner på Café 18 i Krystalgade. Hun blev sidst set tæt på klokken 23, da hun gik hjem.
Det var dagen efter, hendes chef reagerede, da Connie ikke var mødt på på Hotel Hoffmann, hvor hun arbejdede som servitrice.
Connie blev fundet i sin lejlighed. Liggende i sengen, gennembanket og kvalt.
Bent Isager-Nielsen ledede efterforskningen af drabet, da han sammen med sine kollegaer fra Rejseholdet dagen efter ankom til Bornholm i 1997
Men sagen er – trods cigaretskoddene, den komplette dna-profil samt hundredvis af afhøringer og dna-test – fortsat en gåde her 25 år senere.
»I denne sag fik jeg en lektion i, hvor svære drab kan være, også i små lokalsamfund. Connie havde fortjent, at vi opklarer drabet,« har Bent Isager-Nielsen tidligere slået fast.
Om gerningsmanden derfor er en fisker, landmand, sømand eller noget helt fjerde, står altså hen i det uvisse. Men en fremtidig profil, der matcher det dna fra de syv cigaretskod, som politiet fortsat har, kan potentielt pege politiet i retning af Connies drabsmand.
Samtidig har drabsefterforsker Martin Wittrup Enggaard og fem af hans kollegaer stillet et borgerforslag om at få lov at bruge slægtsforskning, når der skal opklares drabs- og voldtægtssager i Danmark.
Du kan læse mere om den lidt tekniske metode her.
Men kort fortalt går metoden ud på, at man bruger dna – i dette tilfælde gerningsmandens – til at finde frem til andre familierødder i stamtræet.
I Sverige fik politiet eksempelvis tilladelse til at indlede et pilotprojekt med netop slægtsforskning. Ligesom i Connie-sagen var det svenske politi i besiddelse af en komplet dna-profil på den person, der dræbte et barn og en kvinde tilbage i 2004.
Metoden, som senere blev brugt til opklaringen af dobbeltdrabet i Sverige, benyttes ikke i Danmark.
Det har derfor ikke været muligt for politiet at undersøge, hvorvidt dna'et fra de syv skod igennem slægtsforskning overhovedet kan føre til en potentiel gerningsmand.
Om det en dag bliver muligt, vil tiden vise.
En ting er i hvert fald sikker, understregede politiet i 2017 over for Bornholms Tidende:
»Vi lukker aldrig en drabssag.«
