Det var meget kritisabelt, at en anholdt mand blev slået otte gange i hovedet med politistav.
Men det har ikke været muligt at opklare, hvem af de fire politifolk, der var med til at anholde manden, som i strid med reglerne slog ham i hovedet.
Sådan lyder konklusionen på en af de mere opsigtsvækkende sager i den netop offentliggjorte årsberetning for 2023 fra Politiklagemyndigheden, der behandler klagesager mod politiansatte.
Anholdelsen foregik om natten i en have, men den konkrete geografiske placering bliver ikke nærmere konkretiseret i beskrivelsen fra Politiklagemyndigheden.
Den anholdte har i sin klage forklaret, at han uden varsel blev slået med politistaven gentagne gange på benene, sædemuskler, ryggen og i hovedet.
Desuden tog han også hænderne op over hovedet for at beskytte hovedet, hvorved han også blev slået på hænderne, således han brækkede venstre lillefinger.
Han blødte efterfølgende voldsomt fra hovedet og vurderede, at han blev slået mindst otte gange i hovedet.
Den anholdte kunne ikke selv nærmere konkretisere, hvem der havde slået ham med politistaven.
Umiddelbart efter anholdelsen blev han kørt til sygehuset.
Herfra har en læge som vidne i Politiklagemyndighedens undersøgelse fortalt, at den anholdte fortalte hende, at politifolkene havde »tæsket ham med politistavene«.
Lægen vurderede, at patientens skader havde en karakter, der indikerede, at skaderne var påført, som han oplyste.
De fire mandlige politifolk, der deltog i anholdelsen, forklarede, at der ganske rigtigt var blevet anvendt magt mod den anholdte – herunder slag med stav.
Men alle fire afviste, at de selv havde slået ham i hovedet eller set nogle af deres kolleger gøre det.
Efter en biljagt med to forfølgende politibiler havde manden forsøgt at løbe fra betjentene, indtil de indhentede ham og med besvær forsøgte at lægge ham i håndjern.
Tre af de fire politifolk forklarede bagefter, at de havde givet ham henholdsvis fem, fire og to slag med deres stave. Men ingen af dem huskede at have slået ham i hovedet eller set kollegerne gøre det.
På den baggrund endte først Statsadvokaten og siden Rigsadvokaten med at afgøre, at efterforskningen i sagen måtte indstilles, uden at man præcist kunne afgøre, hvem der havde slået den anholdte i hovedet.
Ifølge Rigsadvokatens afgørelse var betingelserne for at anvende politistav under anholdelsen opfyldt, men ved en domstol ville der ikke kunne føres det fornødne bevis for, hvem af de implicerede politifolk, der havde påført den anholdte skaderne.
Derfor ville de heller ikke strafferetligt kunne gøres ansvarlige – heller ikke for hverken aktiv eller passiv medvirken.
Politiklagemyndigheden har derfor behandlet sagen som en såkaldt adfærdsklagesag og er nået frem til, at det var »meget kritisabelt«, at den anholdte blev slået i hovedet med politistaven.
»Politiklagemyndigheden fandt dog, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af den enkelte politiansattes adfærd i forbindelse med episoden,« hedder det i årsberetningen.
Her har man ligesom Rigsadvokaten lagt vægt på, at det ikke har været muligt at fastslå, hvem der slog den anholdte i hovedet med sin politistav.
Derfor har sagen heller ikke fået et disciplinært efterspil for de enkelte involverede politifolk i politiets interne sanktionssystem.
