Onsdag aften havde en dansk mand arrangeret et frækt møde med en blot 13-årige pige. Det gik dog ikke helt, som han havde håbet.

På chat-siden Speek havde manden skrevet med en pige, der skrev under profilnavnet 'Phinepigen'. Selvom pigen på sin profil havde oplyst, at hun kun er 13 år gammel, havde manden flere gange fra den 21. juli skrevet frække beskeder til hende.

Efterfølgende skrev de også sammen på Skype.

Det fremgår af et refereat fra dommervagten i København.

Manden havde blandt andet spurgt ’Phinepigen’, om hun var klar på oralsex.

»Kan eventuelt lære dig at give blowjob, hvis du er frisk på det,« skrev han blandt andet og spurgte også, om han måtte få udløsning i hende under sexseancen.

Samtidig var han også opsat på analsex men den 13-årige.

»Vil du eventuelt være villig til det i røven. Når du er så ung og jomfru, kan det godt blive svært. Det er nemmere og gør ikke så ondt.«

Heldigvis blev hans pædofile planer dog aldrig ført ud i livet. Da han onsdag aften troppede op på Amager Strandpark i København – klar til at kaste sig over seksuelle eksperimenter med en mindreårig – blev han i stedet anholdt.

Det var nemlig ikke en 13-årig pige men derimod et tv-hold, der ventede på ham på stranden.

Profilen ’Phinepigen’ viste sig at være en falsk profil, som tv-holdet havde oprettet. Da det gik op for manden, at han var blevet narret, forklarede han, at han havde en trang til at skrive med yngre personer med det formål at »komme af med sit behov«.

Han sagde også, at han troede, pigen han skulle mødes med, var ældre end 13 år. Undervejs i chat-samtalen havde han dog alligevel fået »lidt dårlig samvittighed« over de seksuelle skriverier, så han havde angiveligt skrevet, at de også bare kunne mødes som venner og gå en tur på stranden med hunden.

Da manden blev kontaktet af tv-holdet på stranden, var han blevet informeret om flere mulighederr for at få hjælp, og her gav han udtryk for, at han gerne ville have professionel hjælp.

Han blev meldt til politiet og er nu sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 222 om forsøg på samleje med børn under 15. Han er nu blevet varetægtsfængslet i 13 dage.