Den 56-årige sexolog har ikke kysset med nogen overhovedet, siden hendes mand, historiefortælleren Carsten Islington forlod hende for knap fem måneder siden.

Oppe på høloftet ligger en skrukhøne på æg, og Joan Ørting kan næsten ikke vente, til hønemor præsenterer sine små gule kyllinger for de fritgående høns på gårdspladsen i det tidligere savværk langt ude ad vejen i Tranekær på Langeland.

Kattene lister fredsommeligt rundt i hønseflokken på jagt efter en lun plads i solen, som så småt er ved at lokke forårsblomsterne op af jorden i den store frodige have, hvor en kæmpe mistelten har erobret et træ og signalerer saft og kraft til tusinde kys. Men den 56-årige sexolog, parterapeut, foredragsholder og forfatter har ikke kysset med nogen overhovedet, siden hendes mand, historiefortælleren Carsten Islington forlod hende og deres fælles landlige idyl 225 kilometer fra hovedstaden for knap fem måneder siden.

LÆS OGSÅ: Martin Jørgensen taget for spritkørsel: Jeg er meget ked af det

Artiklen fortsætter under billedet

Joan med eksmanden Carsten Islington, som hun var sammen med i 15 år, men forholdet sluttede før jul.  Foto: Michael Stub
Joan med eksmanden Carsten Islington, som hun var sammen med i 15 år, men forholdet sluttede før jul.  Foto: Michael Stub
Vis mere

»Der er altså ingen ny mand i mit liv - IKKE SÅ MEGET SOM!! Lige nu kan jeg slet ikke forestille mig det at gå ind i et andet menneskes liv - at der skulle komme en anden. Men det gør der jo nok en dag! Det var Carsten, der valgte at gå, og jeg har næsten ikke vovet at sige ordet single højt, selvom det er det, jeg er nu for første gang i mange år. Jeg føler stadig, jeg hænger i luften, og skønt skilsmissen ikke kom helt bag på mig, fik jeg vist et lille chok. Jeg er nok typen, der ville have fortsat i håbet om, at vi kunne have fundet ud af det, men han havde taget beslutningen. Jeg havde set tegn på, det ville komme, og det var med blandede følelser, jeg så ham gå ud ad døren. Jeg har aldrig kunnet finde ud af at sige farvel til nogen, og jeg er stadig venner med alle mine gamle kærester.«

LÆS OGSÅ: Janni Spies' 18-årige søn forkæler sig selv: Bil til 1,4 millioner

Voksede fra hinanden

Hvad gik der galt?
»Carsten vil have frihed. Jeg elsker tryghed. Vi kvinder fylder meget i hjemmet og bestemmer meget, og Carsten blev gårdmand Bjørn, der gik herhjemme og reparerede på det gamle hus, mens jeg havde vildt travlt med at realisere alle mine drømme og holde kurser og skrive bøger. Han kom aldrig rigtig i gang med sin storytælling. "VORES" blev mere og mere "JEG". Og så så jeg ham stå ved køkkenbordet og smøre en leverpostejmad med agurk, hvor vi tidligere havde sat pålæg frem og nydt frokosten som den hyggestund, det kan være. Ja, vi voksede fra hinanden. Jeg ser det dog ikke som en fiasko, at vi er blevet skilt. Det er flot, vi har levet sammen i 15 år, og at vi evnede at gå fra hinanden, da det var tid.«

Tror du stadig på parforholdet?
»Ja 100 procent, selv om de fleste bare kaster sig ud i det uden at vide, hvad de gør, og så bliver de skilt. Der er jo ikke mange, der har taget et kursus i parforhold. I dag ved jeg, man skal kunne elske sig selv for at kunne elske andre,« mener Joan Ørting.

LÆS OGSÅ: Trine Dyrholms første møde med svigermor: Hun drak mig under bordet

Joan Ørting har skrevet seks bøger, og hendes seneste bog, "Elsk dig selv og bliv ­elsket", er en bestseller. Foto: Michael Stub
Joan Ørting har skrevet seks bøger, og hendes seneste bog, "Elsk dig selv og bliv ­elsket", er en bestseller. Foto: Michael Stub
Vis mere

LÆS OGSÅ: DR's hemmelige plan: Matador vender tilbage

Den smilende rødhårede sexolog holder kurser i København, Aarhus og Svendborg. Hun har lavet en "selvværdsvejlederuddannelse", og hendes endagskurser om emnet har stor søgning, ligesom hendes bog "Elsk dig selv - og bliv elsket" snart kommer i et nyt oplag. Hun har travlt, men hendes faste base er huset på Langeland, hvor hun nyder at fylde kurven med brænde og hente nylagte æg i hønsehuset.

exologen voksede op i et socialt boligbyggeri i ­Gladsaxe, men har siden hun var barn drømt om at bo på landet. Og hun elsker sine høns, der går frit omkring på gårdspladsen. Foto: Michael Stub
exologen voksede op i et socialt boligbyggeri i ­Gladsaxe, men har siden hun var barn drømt om at bo på landet. Og hun elsker sine høns, der går frit omkring på gårdspladsen. Foto: Michael Stub
Vis mere

»Siden jeg var barn, har jeg drømt om at ligge på en blomstereng, og jeg slapper virkelig af her på Langeland. Da jeg flyttede hertil, var lokalbefolkningen nok lidt skeptisk, og en nabokone, der arbejder i en bank, fortalte mig, at hun var blevet spurgt, om hun ikke var bekymret for, at hende Joan Ørting boede så tæt på, at hendes mand kunne risikere at se hende trippe rundt i stuen iført hofteholder og lakstiletter. Men jeg er ingen fristerinde. Jeg går i tykke uldne strømpebukser og gummistøvler og varme sweatre, så mig skal ingen frygte,« griner hun hjerteligt.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Han trøster Janni

»"Hej Joan", lyder det altid, når jeg går på gaden eller er i Brugsen. Jeg føler mig hjemme her og tryg, men uden mine naboers hjælp med hønsene og kattene og brændekløvning kunne jeg ikke klare menagen. Jeg har oprettet en lokal venindeklub, hvor vi mødes hver tirsdag og vi føler, det er en gave for os alle sammen. Det er vigtigt, at man har tætte venner, hvor man bor,« konstaterer Joan Ørting.

Sin sexologuddannelse tog typografdatteren med den hjemmegående mor dels i København dels i Holland, efter at hun i en årrække havde arbejdet med teater. Hun har også brugt fire måneder på et kursus i meditation i Indien, efter at hun helt alene havde besteget et bjerg på 5800 meter. I kurset indgik et program, hvor man ikke måtte tale 25 dage i træk, men sidde med plaster for munden og meditere med lukkede øjne ni timer om dagen.

Ingen Botox

»Det var svært for mig, som elsker at lade munden løbe, men når man mediterer, afleverer kroppen det, man går rundt og bærer på. Man får indsigt i sig selv, og det var på det kursus, jeg fandt ud af, at jeg ikke skulle have børn.«

LÆS OGSÅ: Succesfulde Lukas Graham forkæler sin mor

Har du fortrudt det?
»Før jeg traf Carsten, havde jeg kun været i forhold med mænd, der var en del yngre end mig, og det lå jo ikke lige for, at en 22-årig mand skulle have børn. Jeg var 41, da jeg mødte Carsten. Han var 47 og den ældste mand, jeg havde kysset. Det er han i øvrigt stadig. Det passede mig godt, at han ikke havde børn, når jeg ikke selv havde nogen. Sommetider ville jeg alligevel ønske, at jeg havde oplevet, hvordan det er at være gravid og mærke nyt liv vokse i mig. Men jeg var bange for, jeg ikke kunne klare at være i hverdagslivets hamsterhjul med alle de faste rutiner, der følger med det at have børn.«

Joan Ørting har gnist i øjnene og knaldrødt hår, som hun farver med henna. Men hun går langt uden om ­Botox og Restylane. Foto: Michael Stub
Joan Ørting har gnist i øjnene og knaldrødt hår, som hun farver med henna. Men hun går langt uden om ­Botox og Restylane. Foto: Michael Stub
Vis mere

»Heldigvis har jeg liv omkring mig med alle dyrene, og jeg er glad indeni, selvom jeg er single og 56. Jeg står ved min alder og mine rynker og appelsinhud. Vi skal glæde os over den krop, vi har, og jeg tyr ikke til Botox og Restyline. Jeg har aldrig været på slankekur og behøver ikke fremstå perfekt, for var jeg det, ville jeg skræmme mine kursister i selvværd væk. Et glat ansigt betyder ikke noget i forhold til øjne med liv i. Det er den gnist, der tænder mig og giver mig lyst til at lege og gå på opdagelse og nyde nuet med en mand i og uden for sengen. Ham vil jeg godt bruge nogen tid på at finde,« siger Joan Ørting og stråler.

LÆS OGSÅ: Lars von Trier chokerer: Elskerinden flytter ind

Fårehunden Salka Valka lægger hovedet på hendes skød og ser forelsket på hende med sine store brune øjne. Det er tid at gå tur ud adden smalle vej ned til vandet gennem skoven, hvor Oehlenschläger satte sig under det gamle bøgetræ og skrev "Der er et yndigt land".

»Og se, det er yndigt, og det bugter sig i bakkedal,« jubler Joan og slår ud med armene.

Artiklen er oprindelig bragt i HER&NU.