Mobbeofferet og bloggeren Fie Laursen mobber selv andre, mener Caroline Petersen, som også er tidligere deltager i Paradise Hotel. Derfor har hun lagt en video op på sin Facebook-profil, hvor hun går til modangreb på Fie Laursens anklager mod hende.

'Jeg synes, det er rigtig synd at gøre sig selv kendt som en billig pige i håb om at blive kendt og bryde tabuer, som hun siger, for jeg synes godt, man kan bryde tabu’er uden at udstille sig selv som Dildo-pigen og lave grin med at man opføre sig som en ’slut’,' skriver Fie Laursen blandt andet på sin blog om Paradise-Caroline.

Ud over det sætter hun også spørgsmålstegn ved Carolines valg af job og hendes intelligens.

'En reality-pige der arbejder i Føtex, som ser en personlig genstand som en dildo og en intelligens, der rækker ligeså langt som et egern.«

Og det har fået Caroline Petersen til at lægge en video op, hvor hun problematiserer, hvordan Fie Laursen kan mobbe andre, når hun selv er mobbeoffer. Her holder hun blandt andet skilte op med teksten:

'Jeg arbejder i Føtex i et helt normalt varehus. Jeg var sidste år med i Paradise Hotel uden held i finalen. Er endelig faldet til et sted. Jeg kan lide det. Jeg har Venner. Og en dejlig dildo. Jeg ser glad ud. Det er jeg bare ikke. For Fie Laursen mobber mig,' skriver hun blandt andet.

Metroxpress har været i kontakt med Caroline Petersen, der i et kort skriftligt svar forklarer, hvorfor hun lavede videoen.

'Min video til hende er bare et pænt modsvar til hendes blogindlæg,' skriver Caroline.