Christiane Schaumburg-Müller er en kvinde med styr på tingene. Hår, tøj og makeup sidder perfekt, og på Instagram-billederne fra hendes hverdag står alting superskarpt og snorlige.

Men på ét punkt er den tjekkede tv-vært og iværksætter virkelig kommet på glatis. Da hun fødte sønnen Constantin krakelerede glansbilledet nemlig, og Christiane Schaumburg-Müller måtte pludselig sande, at hun ikke havde styr på noget som helst.

Det fortæller hun i et interview med Alt for Damerne.

»Man googler alt, når man får et barn. Det er sindssygt. Det er sådan noget: 'Hvor lang tid kan modermælk holde sig i køleskabet?', 'Er det normalt, at baby græder om natten?', 'Hvor meget må baby spise?', 'Er det normalt, at han ligger til bryst i 40 minutter?'« fortæller hun.

Christiane Margueritte Schaumburg-Müller til Elle Style Awards, da hun var højgravid i 2016.
Christiane Margueritte Schaumburg-Müller til Elle Style Awards, da hun var højgravid i 2016. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Der var ikke fordi, Christiane Schaumburg-Müller ikke var forberedt. For guderne skal vide, at både den snart 35-årige mediedarling og hendes mand, rapperen Liam O'Connor, havde drømt om og forberedt sig på ønskebarnet i lang tid, fortæller hun til magasinet.

Alligevel var der bare ting, som hun ikke kunne have forudset.

»Alt er så nyt, så lige så snart, der er et eller andet, der falder uden for hans sædvanlige adfærdsmønster, så tror man straks det værste. Man er enormt obs. Jeg er egentlig glad for, at der er så mange mødre, der kører sådan nogle tråde på Heste-Nettet.dk og Min-Mave.dk, de har virkelig hjulpet mig mange gange allererede.«

Både Heste-Nettet.dk og Min-Mave.dk er webfora, hvor man under alias kan søge om hjælp til alskens problemer. Min-Mave.dk er primært henvendt til nybagte og kommende mødre, mens Heste-Nettet.dk oprindeligt blev skabt som en nyhedsside om hestesport. Siden er den dog steget voldsomt i popularitet, og i dag er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad hjemmesidens mange brugere har spurgt hinanden om under fanen 'Ryttersnak'. Og her var der altså også nogle spørgsmål og svar, som Christiane Schaumburg-Müller kunne bruge til at dæmpe panikken efter fødslen.

Christiane Schaumburg-Müller delte selv dette billede på sin blog, da babybulen begyndte at vokse derudaf.
Christiane Schaumburg-Müller delte selv dette billede på sin blog, da babybulen begyndte at vokse derudaf. Foto: Christiane Schaumburg-Müller/ch
Vis mere

Lille Constantin blev født i september 2016 som et erklæret ønskebarn. 'A dream come true', som Christiane Schaumburg-Müller beskriver det i Alt for Damerne.

Tv-darlingen og Aarhus-rapperen skulle dog så grueligt meget igennem, før den store drøm kunne blive til virkelighed.

De blev første gang kærester i 2008 efter at have kendt hinanden siden 1998. Og kort tid efter – i juni 2009 – bekendtgjorde de, at de skulle giftes.

Men allerede i september samme år måtte de aflyste det planlagte bryllup, fordi deres respektive travle karrierer havde revet dem fra hinanden.

Bruddet holdt dog ikke længe, og i begyndelsen af 2011 var brylluppet igen på tapetet. I december 2012 fik de så endelig hinanden, og fejrede det med en stor bryllupsfest på Valdemar Slot i det Sydfynske øhav.

loc

Men travlheden havde ikke lagt sig hos nogen af dem, og en masse adskillelse kulminerede igen i et brud og en skilsmisse i 2015.

Det stod dog hurtigt klart, at venskabet endnu bestod, og ekskæresterne blev set sammen ved flere venskabelige lejligheder.

Christiane Schaumburg-Müller og Liam O'Connor fotograferet på scenen efter finalen i 'Voice - Danmarks største stemme' 2012, hvor rapperen var coach.
Christiane Schaumburg-Müller og Liam O'Connor fotograferet på scenen efter finalen i 'Voice - Danmarks største stemme' 2012, hvor rapperen var coach. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Alligevel kom det nok som en gigantisk overraskelse for de fleste, da Christiane Schaumburg-Müller i maj 2016 kunne skrive på sin Instagram-profil, at de var sammen igen – og at de nu ventede et barn:

’I et job hvor der følger en god portion mediebevågenhed med, har det sidste års tids stilhed virkeligt været rart på hjemmefronten. Det har givet Liam og jeg den ro og plads, det nu engang kræver, for at finde et ståsted. Det er ikke altid lige fornøjeligt at skulle give hinanden et mærkat, eller i det hele taget melde noget ud, når man mest bare har brug for selv at blive afklaret. Men lige om lidt går den nok ik længere, da verdens lykkeligste nyhed går de færrestes næser forbi, og iøvrigt heller ikke er noget man har lyst til at gå stille med dørene omkring. Om ikke så længe skal Liam og jeg nemlig være forældre til en sund og rask dreng.Noget som vi ikke kunne være mere lykkelig over, og som altid har været meningen for os. Jeg er i den syvende himmel og lykkeligere end nogensinde før.’