Tv-værten Christian Degn løfter nu sløret for en helt særlig drøm – og en helt særlig plan.

Han vil nemlig gerne lave en helt ny musikfestival. Som skal ligge i Randers.

Det fortæller han i et interview med TV 2 Østjylland.

Han flyttede selv til den østjyske by, som også er hans hjemby, sidste år – og siden har han sammen med sin gamle skolekammerat Ronnie Bach, der er iværksætter og stifter af DanDomain, arbejdet på planen.

Arkivfoto af Christian Degn.
Arkivfoto af Christian Degn. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Endnu venter et stort arbejde forude for at gøre festivalen til en realitet, men hvis det sker, skal den hedde 'Blå Sol', fortæller 'Nybyggerne'-værten til TV 2 Østjylland.

»Jeg har drømt om at lave en festival i Randers i årevis. Det handler om, at vi kun lever en gang. Man skal lave den by, man gerne selv vil bo i,« siger han.

Sammen med makkeren arbejder han i første omgang på at stable festivalen på benene som endagsfestival i pinsen næste år med tre-fem hovednavne, lyder det.