Skuespiller Billy Bob Thorntons datter blev i går tiltalt og fængslet for drabet på sin et-årige guddatter i oktober sidste år.

Billy Bob Thorntons datter blev i går tiltalt for drab på sin et-årige guddatter og efterfølgende fængslet i Orange County Jail.

29-årige Amanda Brumfield blev i slutningen af maj sigtet, og er altså nu tiltalt for drab, mishandling og legemsbeskadigelse af den et-åtige pige, som var hendes venindes datter.

Amanda Brumfield sidder varetægtsfængslet uden mulighed for kaution.

Pigen døde i oktober sidste år, dagen efter at være blevet passet af Amanda Brumfild.

Under afhøringerne har Brumfield forklaret, at den lille pige opførte sig normalt og spiste bananer efter et fald på legepladsen, hvor hun slog hovedet. Efterforskerne mener i midlertid ikke, at den forklaring stemmer overens med barnets skader. 

Brumfield fortæller, at hun, efter pigen var faldet, tørrede lidt blod fra pigens tunge og efterfølgende lagde hende til at sove, da de kom hjem.

Politiet har ikke oplyst, hvad de mener er motivet bag.

Billy Bob Thorntons talsmand Arnold Robinson oplyser, at skuespilleren ikke har haft kontakt med sin datter gennem mange år, og sagde i maj:

- Da Billy Bob Thornton blev orienteret om sagen i maj, sagde han: Hver gang et babyliv går tabt, er det en ufattelig tragedie. Mine tanker går til barnets efterladte, og alle, der har elsket hende.