Efter en regelændring hos UEFA SKAL Danmark have point mod Tyskland for at gå videre til EMs kvartfinaler. Se her, hvordan de rød/hvide går videre.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>De danske drenge SKAL have point mod Tyskland i den sidste gruppekamp på søndag. Ellers er det farvel til EM-slutrunden. 

Der har været meget tvivl om, hvorvidt Danmark kunne gå videre på trods af et nederlag til de stærke tyskere. Utallige medier har fortalt, at Danmark KUNNE gå videre selv med et nederlag, men sent i aftes gjorde TV2 opmærksom på en regelændring i UEFAs regulativer. Regelændringen, der blev vedtaget på en kongres så sent som i marts måned, gør det helt klart; Danmark er ude af slutrunden med et nederlag til EM-favoritterne. 

Sagen er kompliceret, men alligevel ganske ligetil. I tilfælde af nederlag kan Danmark aldrig blive bedre indbyrdes end Portugal. Hvis de to hold ender lige - som de vil gøre med nederlag til hhv. Tyskland og et-måls-nederlag til Holland - vil Portugal med de nye regler altid være bedre end Danmark grundet onsdagens sejr over de rød/hvide. Holland går videre med en sejr på to mål eller mere over Portugal og et dansk nederlag. 

Inden forårets regelændring var den samlede målforskel i gruppen gældende, hvis tre hold sluttede HELT lige, som Danmark, Portugal og Holland vil gøre i tilfælde af hollandsk et-måls-sejr over portugiserne. Nu betyder indbyrdes kampe imidlertid alt (Se reglerne nedenfor). 

1) Flest antal point i indbyrdes kampe
2) Bedste målforskel i indbyrdes kampe
3) Flest mål scoret i indbyrdes kampe
4) Hvis to hold fortsat er lige efter en gennemgang af regel 1-3, gennemgås disse regler igen, men KUN mellem DE TO HOLD. Er dette ikke nok tages regel 5 til 9 i brug.
5) Bedste målforskel i samtlige gruppekampe
6) Højest antal mål scoret i samtlige gruppekampe
7) Position i UEFAs fair play-regnskab
8) Fair play-regnskab under EM-slutrunden
9) Lodtrækning

Dermed kan Danmark kun gå videre til EMs kvartfinaler ved et af følgende to scenarier:

1) Danmark vinder over Tyskland. I så fald vil både Danmark og Tyskland ende på seks point, men Danmark vil så til hver en tid ende med en bedre målscore end tyskerne. Dermed gør det ikke noget, at Portugal slår Holland og kommer på seks point ligesom Danmark og Tyskland. 

2) Danmark får flere point mod Tyskland end Portugal får mod Holland (dansk uafgjort og nederlag til Portugal)

Efter onsdagens kampe er stillingen således:

Tyskland: 6p - målscore: 3-1

Portugal: 3p - målscore: 3-3

Danmark: 3p - målscore: 3-3

Holland: 0p - målscore: 1-3